En lille by på grænsen til Mexico styres af den forbryderiske landejer Nathan Burdette. Da Nathans bror Joe begår et mord, bures han inde af sheriffen Chance, indtil en politichef udefra kan se på sagen. Chance forventer, at Nathan og hans slæng vil forsøge at befri Joe. Til at hjælpe sig har han den unge mesterskytte Colorado, den tørlagte alkoholiker og vicesherif Dude og den halte og tandløse Stumpy.
Jean-Pierre Léaud er tilbage som Antoine Doinel i den dejlige Stjålne kys (Baisers volés), den tredje film i serien. Året er 1968, og den altid forelskede gavtyv Doinel er blevet smidt ud af hæren i vanære. Ved et tilfælde bliver han privatdetektiv i Paris og løber derved ind i en række uheldige situationer. Filmen er pudsig, nostalgisk og uhjælpelig romantisk, og den er Truffauts hyldest til ungdommens lidenskab og ubesindighed.
Udforsk lokket fra det gamle vesten, og hvordan det blev vundet – og tabt – gennem manges blod, sved og tårer. Strækker sig 15 år før, under og efter borgerkrigen, fra 1859 til 1874, påbegynd en følelsesmæssig rejse gennem et land i krig med sig selv, oplevet gennem linsen af familier, venner og fjender, der alle forsøger at opdage, hvad det virkelig betyder at være USA.
Den amerikanske lejesoldat Hogan er på vej mod Mexico for at melde sig under den mexicanske oprørsbevægelses faner. Undervejs redder han nonnen Sara fra at blive voldtaget. Hun er også på en mission for mexicanerne, og de slår følgeskab, da de tilsyneladende har fælles interesser - det tror Hogan i det mindste.
Irske Joseph Donelly udvandrer til Amerika sammen med den iltre godsejerdatter Shannon Christie. Joseph er vant til trange kår, modsat Shannon, som bestemt ikke nyder sit nye, barske liv. De to unge immigranter er forskellige som ild og vand, men langsomt begynder kærligheden alligevel at spire.
Den über-frelste Katherine får mistanke om at hendes hardcore rocker-bror er trådt uden for stien og er på vej ud i en sump af synd. Hun må redde ham, så Katherine slår sig sammen med en rapkæftet privatdetektiv. Sporet fører til en forførende vampyrdronning, der står i spidsen for et bordel sammen med en vanvittig rock'n'roll evangelist!
Jack Nicholson spiller Henry Moon, en tredjerangs fredløs, i denne romantiske komedie, hvis handling er henlagt til 1860'erne. Moon reddes fra hængning, da en yndig ung kvinde griber ind og accepterer at gifte sig med ham og tage sig af ham. Mary Steenburgen spiller Julia Tate, den stædige, men fattigfine jomfru fra sydstaterne, der gifter sig med Moon udelukkende for at han kan hjælpe hende med arbejdet i den guldmine, hun insisterer på er hendes.
Reklamechefen Marcus Graham (Eddie Murphy) fra New York er en ulv i flotte klæder - en scorekarl, der bruger sin tid på at kravle op ad karrierestigen og nedlægger damer på stribe. Men man reder, som man ligger i denne intelligente og romantiske komedie. Da han møder en intelligent karrierekvinde med stil, der behandler mænd på nøjagtig samme måde, som han behandler kvinder, begynder der at ske ting og sager. Boomerang er fremragende underholdning.
Dr. Sullivan Travis - en stenrig gynækolog fra Dallas med nogle af landets fineste kvinder som patienter - ser pludseligt livet fra en helt ny vinkel, da hans kone får et nervesammenbrud og indlægges på et psykiatrisk hospital.