I 1942 sejler U-96 ud på Nordatlantens jagtmarker, hvor den tyske flådes ulvekoppel angriber de allierede konvojer, der holder Storbritannien i live. I månedsvis lever besætningen som sild i en tønde, mens de venter på byttet. Da det går løs, bliver de selv de jagede, og dybvandsbomberne driver u-båden længere og længere ned i dybet. Kaptajnen: Jürgen Prochnow. Løjtnant Werner: Herbert Grönemeyer. Maskinmester: Klaus Wennemann. Manuskript og instruktion: Wolfgang Petersen efter Lothar Günther-Buchheims selvbiografiske roman.

Han bliver født som en rynket gammel mand og begynder at ældes baglæns. Benjamin går gennem livet og møder til stadighed Daisy, som han bliver forelsket i.

Under napoleonskrigene bliver det britiske skib Surprise pludselig angrebet af det franske kaperskib Acheron. Surprise bliver alvorligt skadet, og en stor del af mandskabet såres. Alligevel er kaptajn Jack Aubrey fast besluttet på at tage kampen op med Acheron. Han sætter efter det franske skib på en yderst risikabel mission.

Rich Richardson er den sammenbidte, hårdtarbejdende ubådsofficer med et eneste mål: at finde og ødelægge den japanske destroyer, han tror, sænkede hans forrige skib. Da han får kommandoen over en ny ubåd, kører Richardson sine mænd så hårdt, at de næsten begår mytteri, idet han ubarmhjertigt vil træne dem til at være rustede til de forestående kampe.

Året er 1941 og nazisternes nye super-krigsskib Bismarck hersker i de nordatlantiske farvande. Det bliver op til den britiske Kaptajn Jonathan Shepard at få sænket dette frygtindgydende fartøj. Kampen bliver dog hurtigt personlig for Shepard. Hans egen søn befinder sig på et af de skibe, der kan komme i Bismarcks sigtekorn, og derudover går det op for Shepard, at det er hans rival, Günther Lütjens, der står ved roret på det tyske krigsskib.

Med Union Jack stolt vajende i vinden stævner HMS Torrin ud for at tage i krig. Om bord er hundredvis af mænd med det samme anonyme ansigt, som alle andre soldater, man ser på afstand. Men kameraet sniger sig tættere på, og vi finder ud af, at de er rigtige mennesker. Vi følger bl.a. kaptajnen (Noel Coward) og den skræmte sømand, der forlader sin stilling midt i en kamp (Richard Attenborough). Under et angreb ud for Kreta sker det, som alle frygter - skibet bliver ramt og synker med de fleste om bord.

I 1980 sejler det topmoderne hangarskib USS Nimitz ud på en rutinemæssig patrulje fra Pearl Harbour. Skibet i en usædvanlig storm og forsvinder fra havets overflade. Stormen har sendt skibet tilbage til år 1941, umiddelbart før det japanske angreb af Pearl Harbour. Kaptajnen er ivrig efter at stoppe bombningen, men står samtidig over for et alvorligt dilemma: i hvilen grad kan man tillade sig at gribe for meget ind i historiens gang?

Den internationale spænding er på kogepunktet! Årsagen er en britisk fregat, der ved et uheld har forvildet sig ind i kinesisk territorialfarvand. Uheldet bliver betragtet som en af de potentielt mest eksplosive hændelser i slutningen af det tyvende århundrede. En 3. Verdenskrig er rykket foruroligende tæt på, og blot ét forkert træk kan forårsage massiv ødelæggelse over hele kloden.