Hu heil, hvor det går, når Charles Chaplin skyder med skarpt! Resultatet er en berømt klassiker, som i år 2000 blev stemt ind på det amerikanske filminstituts Top 100 over amerikanske komedier. USA deltog endnu ikke i anden verdenskrig, da Chaplin vendte sit humoristiske arsenal mod Der Führer ved at spille rollen som henholdsvis den Hitler-lignende Adenoid Hynkel og en jødisk barber, som ligner nazien på en prik. Det myldrer af ordspil, sjove visuelle effekter og falde på halen-komedie, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med intense scener fra en ghetto, hvor tyske Sturmtruppen spreder rædsel. Blandt de uforglemmelige scener er Hynkels fjollede dans med en globus, en flugt, som foregår på hovedet, og Hynkel og en Mussolini-lignende Jack Oakie i et vanvittigt kapløb om at få deres barberstol pumpet højst op. Stor komik møder stor filmkunst i Diktatoren.

I 1916 tvinges den franske oberst Dax til at sende sit regiment i kamp for at erobre det tysk besatte Ant Hill. Et angreb, der er umuligt og medfører store tab og afslører korruption og magtmisbrug hos de øverstbefalende.

Som ung, idealistisk britisk officer under Første Verdenskrig får T.E. Lawrence ordre på at rejse ind i ørkenen og tage kontakt til den arabiske stammeleder prins Feisal, som er briternes allierede. Snart bliver den gådefulde Lawrence en central figur i arabernes oprør mod den tyrkiske besættelsesmagt, og hans mod og dygtige lederskab gør ham til en nærmest legendarisk skikkelse.

En gruppe franske soldater med forskellig baggrund havner under 1. verdenskrig som tysk bevogtede krigsfanger. Selvom de blive behandlet relativt pænt, emmer ønsket om flugt og frihed. I ventetiden kan de ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det, og humøret holdes højt med gags, vaudevilles og glimt i øjet.

En gruppe tyske drenge lader sig rive med at stemningen i starten af 1. Verdenskrig og melder sig frivilligt. Til deres overraskelse er der intet heroisk ved krigen, kun lidelse, død og mudder overalt. Tilbage er kun kampen for ikke at blive skudt og samtidig forblive et menneske. Baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn.

Den russiske poet og læge Yury Zhivago gifter sig med overklasseløget Tonya, men har alligevel en affære med Lara. Da den russiske revolution bryder ud bliver den lille trekant brudt. Lara falder i klørerne på hensynsløse Komarovsky, mens Zhivago kæmper for sin families eksistens.