Mark (Chow) er en iskold morder, der sammen med sin bedste ven Ho lever et tilsyneladende succesrigt overklasseliv. Problemerne opstår, da Hos yngre bror Kit, som er ved at uddanne sig inden for politiet, opdager, hvad hans bror i virkeligheden tjener sine penge ved. De tres endelige opgør sætter alles loyalitet på en hård prøve.

80’ernes teenagersensationer Molly Ringwald (Abefest for viderekomne, The Breakfast Club) og Andrew McCarthy (Kliken fra St. Elmo) fik flotte anmeldelser for deres præstationer i dette hit af en kærlighedsfilm af John Hughes (Ferris Bueller's Day Off). Hun er en pige på high school, som kommer fra den forkerte ende af byen. Han er den rige hjerteknuser, som inviterer hende til afgangsballet. Men lige så hurtigt som romantikken mellem dem blomstrer, trues den af gruppepressets smertelige virkelighed. Pretty in Pink er en bittersød historie med en optimistisk slutning og et fænomenalt rock-soundtrack. Blandt de øvrige medvirkende kan nævnes Harry Dean Stanton, Jon Cryer, James Spader og Annie Potts.

Kyle er amerikansk ingeniør. Han og familien er udstationeret i en afkrog af Rusland, da en indbrudstyv voldtager og dræber hans kone. I retssalen afløses sorgen af desperat afmagt, da morderen går fri pga. en fejl i politiets efterforskning. I blodrødt raseri hævner Kyle sin kone. Øje for øje. Denne gang arbejder det russiske retssystem effektivt. Livstid. Uden mulighed for benådning. I det berygtede Kravavi-fængsel hvor Rusland lader sit menneskelige affald rådne op. Kravavi er et mareridt - selv for hærdede kriminelle. Rå vold styrer hverdagen blandt de indsatte. Til stor morskab for de sadistiske fangevogtere. Her har en pæn amerikaner ikke en ærlig chance for at overleve.

Gilda Bessé deler sin lejlighed i Paris med en irsk skolelærer, Guy Malyon, og Mia, en flygtning fra Spanien. Da verden står over for en ny krig, går de hver til sit. Gilda vælger at satse på sin karriere som fotograf, og Guy og Mia beslutter sig for at kaste sig ud i kampen mod fascismen. Deres venskab synes at være uigenkaldeligt forbi - men deres veje krydses igen.

Filmen handler om Jeanne Valois` liv. Hendes far bliver dræbt, fordi han er kritisk over for monarkiet og dermed mister familien også deres hjem. Jeanne vælger derefter at kæmpe for at få sit barndomshjem tilbage. I denne kamp bliver et kostbart halssmykke en vigtig del.

Da den spirende modedesigner Andi genoptager forbindelsen til sin ekskæreste Max, bliver hun overrasket over at høre, at han nu har et forhold til en mand.

Efter at have datet en charmerende betjent, der har forvandlet sig til en besat stalker, må en pige fra provinsen redde sig ud af hans dødsensfarlige spil.