Ellen Ripley er eneste overlevende på et kommercielt rumskib efter et angreb fra et ondsindet alien. Efter at have ligget i dvale og drevet rundt i rummet i 50 års tid, er planeten, hvor den onde skabning blev fundet, i mellemtiden blevet bosat af kolonister. Man har mistet kontakten med disse, og Ripleys firma vil derfor have hende med som rådgiver på en undersøgelsestur. Hun forudsiger en katastrofe, og det viser sig at være ikke helt ved siden af.

Denne opfølger til den originale film Frankenstein er en af de allermest populære gyserfilm. Den legendariske Boris Karloff spiller filmverdenens mest misforståede uhyre, der søger en livsledsagerske. Colin Clive er tilbage som den overambitiøse Dr. Frankenstein, som skaber den uheldige brud (Elsa Lanchester). Frankensteins brud er instrueret af James Whale (hans sidste gyserfilm). Filmen med den hårrejsende temamusik regnes ikke bare for én af de bedste film i sin genre, men i hele filmhistorien.

En aften, da Roy Neary er på arbejde, bliver han vidne til ankomsten af væsener fra en anden verden. Han ser en UFO, men denne gang er han ikke den eneste. Hele verden bliver vidne til den egentlige ankomst, og mens myndighederne forsøger at holde sandheden skjult, er der - som Roy - en række mennesker rundt omkring på kloden, der er blevet specielt udvalgt til at følge de fremmede til en anden verden. Dette er grundhistorien i Steven Spielbergs banebrydende science fiction film fra 1977, der på én gang markerede genrens genfødsel og intelligente fornyelse.

Grupper af nyligt afdøde mennesker, som er blevet genoplivet og udstyret med højteknologiske våben, må samarbejde for at overvinde en monsterhær i Tokyo og Osaka.

En mystisk mand, der kalder sig Prot, dukker op på Grand Central Station og hævder at han er en alien. Han ryger på den lukkede og kommer under medicinering. Da dette tilsyneladende ikke har nogen effekt, begynder han at modtage behandling af psykiateren Mark Powell. Prot fortæller om sit liv på planeten K-PAX. Da han viser sin evne til at se ultraviolet lys og enorme viden om astronomi, begynder Powell at tro ham, og for alvor overveje om patienten faktisk kommer fra en fremmed planet eller blot en sindsforvirret mand.

Rand køber et nuttet pelsdyr til sin søn i julegave. "Husk aldrig at fodre den efter midnat" siger den gamle kinesiske mand og pakker gaven pænt ind. Det går selvfølgelig galt, og den lille Mogwai forvandler sig til en horde af små uhyrer med hang til mord og en hærgertrang, der overgår selv den værste børnehaveklasse.

I en verden, hvor der er mangel på naturlige ressourcer, styres alt af avanceret teknologi og robotter. Firmaet Cybertronics Manufacturing producerer den første robot med følelser. Hans navn er David og som et forsøg kommer han i pleje hos Henry og Monica. David får hurtigt rollen som deres rigtige barn, men en række uventede begivenheder gør dette liv umuligt for David. Sammen med sin beskytter, tøjbjørnen Teddy, begiver han sig ud på en rejse for at finde ud af, hvor han hører til.

Rumeventyret med besætningen af Enterprise er klar til nye eventyr. Denne gang skal de redde Ba'ku racen, som har noget, alle gerne vil have fingre i. Jagten på evig ungdom er temaet i den niende række af "Star Trek"-filmene, og med Kaptajn Picard (Patrick Stewart) i spidsen, redder holdet fra Enterprise endnu engang det gode fra det onde.

Gizmo er en sød, lille hårbolle med hundeøje og ethvert barns drøm om et kæledyr. Eneste minus er, at hvis Gizmo kommer i kontakt med vand, formerer han sig lynhurtigt, og afkommet forvandler sig til morderiske frådende monstre på en halv meters penge. To år tidligere bekæmpede Billy Peltzer disse Gremlins i sit eget hjem. Nu skal han igang igen.

Året er 1997. Los Angeles er angrebet af en bølge af kriminalitet og banderne har kontrol over gaderne. En af politiets elitestyrker, der er sat ind mod gadebanderne, begynder at finde deres modstandere dræbt. Den ukendte morder nøjes ikke kun med at dræbe forbrydere, men rydder nu også ud i politiets rækker. Alle ligene er voldsomt tilredte, og der er intet spor af morderen. Kun én ting er sikkert, deres usynlige fjende jager bedst under varme forhold, og i år der det meget, meget varmt i L. A´s betonjungle.

Planeten Dune er en storslået, men truende og dramatisk verden. Vi befinder os 10.000 år ude i fremtiden. Gigantiske, kilometerlange uhyrer spiser mennesker, som var de insekter. Sandstorme forvandler kød til støv på sekunder. Mord bliver begået for en dråbe vand. Men Dune har noget, som lokker turisterne til. Det er det vanedannende og livsforlængende krydderi "Melange", som er nøglen til evig ungdom, og som gør det muligt at rejse rundt i tiden.