Harry Block er en anset forfatter, som bruger sit eget privatliv som inspirationskilde til sine bøger. Men det som i en roman kan være underholdende, bliver let kompliceret i virkeligheden. Harry har haft tre eks-koner, et stort antal elskerinder og seks psykiatere. Nu står han pludselig alene med kun én ven - Larry. Og han skal giftes med Harrys kæreste.
Julie Delpy har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i Two Days in Paris om to New Yorkere, fotografen Marion og indretningsarkitekten Jack, der tager til Europa for at puste nyt liv i deres forhold. I Venedig bliver de begge syge, men snart er de friske igen og forventer sig en masse af Paris. Marion vil besøge sine franske forældre, mens Jack mere er optaget af at fotografere byens berømte monumenter. Vil de mon kunne redde det skrantende forhold?
Mona (Minnie Driver) er en tolvårig pige, hvis eneste drøm er at blive Miss Amerika. Hun begynder at tjene penge, så hun kan få rettet sine tænder, og med hjælp fra sin veninde Ruby, som er rigtig god til at sy kostumer, begynder hun at deltage i lokale skønhedskonkurrencer. Som årene går vinder hun flere og flere konkurrencer. De to piger vokser op og Mona bliver gravid ved et uheld. Problemet er bare, at mødre ikke må deltage i Miss Amerika konkurrencen... Bliver Mona nogensinde Miss Amerika?
Da Charlie (Hines) falder pladask for godten Daphne (Akerman), forventer han nok at skulle kæmpe med andre mænd om hendes opmærksomhed, men han bliver noget overrasket over, at den største forhindring på vejen er Daphnes hund, Babydoll, som mener at have eneret på Daphnes kærlighed og kærtegn. I kampen mod dyret sker der dog noget ganske uventet - Charlie forelsker sig i den lille sort-hvide hund, og pludselig er situationen vendt på hovedet: for at lege og hygge med Babydoll skal Charlie sørge for at holde gryden i kog med Daphne. Og det er en svær balancegang, der risikerer at ende med, at han mister både hund og kæreste.