Den unge forfatter Paul Varjak flytter ind i en lejlighed i New York og får her den temperamentsfulde og lettere excentriske Holly Golightly som nabo. Hendes livsstil både forvirrer og fascinerer ham. Til de mange fester, hun deltager i, er hun sexet og sofistikeret, men når de er alene sammen, forvandler hun sig til et sødt, men usikkert bundt neuroser. Langsomt forelsker han sig i hende.
Tennenbaums er en ekcentrisk New York-familie med tre vidunderbørn. Datteren Margot en talentfuld dramatiker, sønnen Chas er tennismester, mens sønnen en succesfuld forretningsmand. Men da faderen Royal forlod sin familie, faldt alt fra hinanden og børnene nåede aldrig at indfri deres store forventinger. Tyve år senere foregiver Royal at være syg for at får lov til at være sammen med sin familie igen
Auggie Wren har en tobakshandel i Brooklyn. Her handler forfatteren Paul Benjamin, som efter sin kones tragiske død, har mistet al livslyst. En dag redder drengen Rashid Pauls liv. Som tak får han husly hos Paul et par dage, hvorefter han tager ud for at lede efter sin far. Bekendte fra Rashids fortid dukker i mellemtiden op hos Paul.
Nick Naylor (en uhyggeligt overbevisende Aaron Eckhart) er en charmerende debattør. Så god at han elegant tryner anti-rygerne live på prime time TV - selvom de stiller op med en døende, tobaks-kræftsyg teenager. Nick har nemlig valgt at bruge sine verbale trylleevner som talsmand for tobaksindustrien (regningerne skal jo betales, som han selv udtrykker det). Rigtigt/forkert betyder ingenting. Det drejer sig udelukkende om at vinde diskussionen. Men da en veldrejet kvindelig journalist (Katie Holmes) - med endnu mindre moral end Nick selv - fanger ham med bukserne nede, og lader ham smage på lidt af hans egen smagløse medicin, begynder Nick at overveje, om det nu også for enhver pris er værd at få ret..?
I en serie vignetter diskuterer berømtheder familie, berømmelse, kunst, film, musik, og, ikke mindst, kaffe og cigaretter.
32-årige Bridget Jones bor i London, arbejder på et forlag, fester med vennerne - men mangler i den grad en kæreste. Problemet er, at tingene ikke ligefrem bliver lettere at håndtere, når små og store problemer - såsom at skære ned på cigaretterne, smide nogle overflødige pund og finde den store kærlighed - bliver krydret med desperationen efter at gøre noget her og nu. Bridget kaster sig ud i et forhold til sin charmerende, men glatte chef, Daniel Cleaver, og samtidig bliver hun ved med at rende ind i den knastørre advokat Mark Darcy, som hendes mor har forsøgt at få hende til at date med. Men hvem skal hun vælge?
Der er ikke noget i denne film der er normalt. Men handlingen går ud på følgende. Cheech og Chong debuterer i denne løsslupne rock’n’roll-komedie med den samme galskab, livsstil og de samme sketches der solgte mere end 10 millioner albums i 70’erne. Cheech og Chongs marijuana-stive humor holder dem højt oppe og fører dem til en skandaløs finale på Roxy Theatre i L.A. hvor Cheech optræder i et pink balletskørt, og Chong klæder sig ud som en stor rød quaalude. Du får det rigtigt, rigtigt sjovt.
Den stenede dealer Saul (James Franco) forhandler en sjælden type pot, der går under navnet Pineapple Express. Den lige så stenede Dale (Seth Rogen) er hans storkunde. Da Dale tilfældigt overværer et mord, kaster han sin joint væk, da han flygter, og da stoffet kan spores tilbage til Saul, har de to venner et seriøst problem. Det er nemlig ikke paranoia - pludselig er der faktisk nogle rigtig lede typer, som prøver at slå de to pothoveder ihjel.
De tre barndomsvenner Thurgood, Scarface og Bria kommer en fjerde ven, Kenny, til undsætning, da denne bliver arresteret for at have givet en sukkersyg politihest en dødelig dosis fast food. Kenny bliver smidt i fængsel, og for at skaffe penge til kautionen går hans venner i gang med at sælge stoffer, som stammer fra et videnskabeligt laboratorium!
Ti år er gået, siden slyngveninderne Romy og Michele forlod high school, og nu gruer de for genforeningsfesten, for deres voksenliv er ikke rigtig noget at prale af. Så de beslutter sig for at lyve det bedste, de har lært og tropper op til festen som de styrtende succesrige opfindere af Post-It-blokken!