Tidligere politibetjent Joong-ho er blevet fyret og ernærer sig nu på den anden side af loven som alfons. Problemerne hober sig op for ham, efter at nogle af hans piger er stukket af uden at betale deres gæld. Under sin søgen efter dem lægger han mærke til, at alle besøgte den samme kunde, inden de forsvandt. Joong-ho aner uråd og begynder at snuse rundt. Dette bliver optakten til en intensiv, blodig og skræmmende jagt. The Chaser er en knivskarp thriller, som har fået ros af både kritikere og publikum. Filmen er baseret på virkelige hændelser. Mellem 2003 og 2004 blev enogtyve personer myrdet af den ukendte Yoo Young-Chul, ofrene var først og fremmest prostituerede og massagepiger.
I 60'ernes USA er Harold Jones en travl football-træner. Radio er sort og lidt tungnem, men Harold giver ham lov til at hjælpe til med træningen. Det synes flere af holdets spillere ikke om, men over tre årtier viser Radio sig som holdet største fan nogensinde.
Fenton og Adams far er bare som fædre er flest. Men en nat vågner faderen og er overbevist om, at han er udvalgt af gud til at dræbe dæmoner, der har taget bolig i mennesker. Han begynder at indfange folk som han senere brutalt henretter, mens drengene ser på. Hvor Fenton er bange for sin sindssyge far, ser Adam ham som guds udsending og en helt.
Rob Hall har stor succes med firmaet Adventure Consultants, der hjælper bjergbestigere med at nå toppen af verdens højeste bjerg. Året er 1996, og denne gang består ekspeditionen af lige dele erfarne og uerfarne deltagere, der aner deres livs største bedrift i horisonten. Men gruppen er ikke alene om at begive sig mod toppen af de 8.848 meter. Flere ekspeditioner stimler sammen ved base camp, men det er en voldsom snestorm, der for alvor vanskeliggør forholdene på det legendariske bjerg.
"The Great Raid" er den hidtil ukendte beretning om en lille flok helt almindelige, ekstraordinært modige mænd og kvinder, der elskede, kæmpede og døde i frihedens navn. Episk og gribende som ’Pearl Harbor’, heroisk som ’Saving Private Ryan’ og realistisk som ’Kammerater i Krig’. 3 år i den japanske krigsfangelejrs helvede har kostet dyrt. De er nu kun 500 tilbage. Håbet og den smule mad og medicin civile modigt smugler ind, holder dem lige akkurat i live. Livlinen skyldes den altopofrende kærlighed mellem fangelederen Major Gibson og sygeplejersken Margaret, som arbejder for modstandsbevægelsen. Nu nærmer redningen sig - de amerikanske tropper stormer frem på Filippinerne. Men japanerne myrder alle fanger, når de trækker sig tilbage. I desperat forsøg på at redde de sidste fanger iværksætter 6th U.S. Ranger Battalion et overraskelsesangreb dybt inde bag fjendens linier. Skridt… for skridt… sniger soldater og partisaner sig gennem junglen – i stilheden før stormen.
Bob Crane spillede sidst i 60'erne og i begyndelsen af 70'erne Robert Hogan i den pæne og artige sitcom 'Hogan's Heroes'. Men om natten slog han sig sammen med partyvennen John Carpenter løs med masser af sex. Han var erklæret swinger og optog gerne løjerne på video. Indtil han i 1978 brutalt blev slået ihjel.
Anden verdenskrig,1942, Stillehavet. Amerikanerne bruger Navajo-indianernes sprog til at kode deres tophemmelige budskaber, fordi japanerne ikke umiddelbart har resurser til at bryde disse koder. Hvis de altså ikke ligefrem prøver at kidnappe en Navajo-indianer. Derfor får hver Navajo-soldat en bodyguard, der i tilfælde af risiko for at blive taget til fange har ordre til at dræbe indianeren. Men det er ikke nemt, når bodyguarden og Navajo-indianeren har udviklet et venskab.