Den frygtede sørøver Barbossa kidnapper den smukke guvernørdatter Elizabeth. Hendes ven og hemmelige beundrer Will, beslutter sig for at prøve at redde hende. Men for at starte redningsaktionen tvinges Will til at bede om hjælp fra den ukendte pirat Jack Sparrow, som også har en høne at plukke med Barbossa. Hvad Will ikke ved, er, at der hviler en forbandelse over Barbossa og hans sørøvere. En forbandelse, som skal hæves inden de kan besejres...
Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.
Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.
Billy tvinges til at gå til boksning af sin far, selvom han er en elendig slagsbror. En dag, da den arme dreng er til træning, ser han, at de i lokalet ved siden af danser ballet. Billy lader sig overtale til at deltage af balletlærerindens datter. Da Billys far opdager sønnens "umandige" interesse, bliver han rasende, og Billy bliver korporligt fjernet fra øvelokalet. Men lærerinden, der har set Billys talent, giver ikke op.
Da en britisk agent og dennes sekretær bliver myrdet på Jamaica, sender den britiske efterretningstjeneste MI6 deres bedste agent, James Bond, afsted for at finde ud af, hvem der står bag mordene. Sporene fører til den afsidesliggende ø Crab Key, hvor den kinesiske videnskabsmand dr. No bor. Han har bygget et kæmpe atomlaboratorium på øen og har herfra tænkt sig at ødelægge USA's atomprogram - og udsætte landet for afpresning. Sammen med den smukke Honey Rider sætter Bond alt ind på at forpurre dr. No's onde planer.
Mobning. Afpresning. Ydmygelse. Det er hverdagen for 16-årige Tim. Han og hans bedste ven Francis beskyldes for at være homoseksuelle. Men da Tim får nok, melder han sig til skolens løbehold i håb om at få hævn over sine plageånder.