Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.
I en aldeles almindelig by i USA bor 2 aldeles almindelige forældre med deres aldeles almindelig niårige søn Jesse. Men er han virkelig så almindelig? Til sin store forbavselse får familien en dag besøg af to aldeles usædvanlige og sjældne gæster: to buddhistmunke ved navn Norbu og Champa. De har rejst helt fra det lille bjergrige Bhutan nær Nepal til Seattle i USA i troen på, at lille Jesse er en reinkarnation af en af deres mest ærede og højagtede ledere. Nu vil de tage Jesse med tilbage til klostret ved Himalayas fod for at bevise, at de har ret. Langsomt udskiftes mistænksomhed med nysgerrighed og Jesses far beslutter sig for at ledsage sin søn til den anden side af jordkloden. Dette bliver indledningen på et storslået eventyr, som vil forandre deres og mange andres liv....
Justin Cobb er 17 år, og han sutter stadig på sin tommelfinger! Selvom det bekymrer hans mor, irriterer hans far og truer hans tilnærmelser til veninden Rebecca, er det først da hans \"guru\"-tandlæge, Perry, hypnotiserer ham, at Justin lægger tommelen på hylden. Men hypnosen lukker op for et væld af andre problemer. Og da hash og beroligende piller bliver erstatning for tommelfingeren, får Justin igen brug for helbredelse. En helbredelse, der er helt op til ham selv…
Teenagepigen Torrance Shipman må indse, at det er langt mere krævende at være leder af heppekoret på hendes high school i San Diego, end hun havde forestillet sig. Ikke mindst fordi skolens heppekor hele seks gange har vundet turneringen for heppekor, hvilket skaber høje forventninger. Samtidig mener Torrance's forældre, at hun bør bruge mere tid på skolearbejdet, og hendes kæreste mener, at hun bør bruge mere tid på ham. For at gøre ondt værre så har hun hørt, at Isis, lederen af det stærke, rivaliserende heppekor fra en hårdkogt slumskole, i år har tænkt sig, at sætte alt ind på at vinde turneringen. En af pigerne på Torrance's hold bliver skadet, så hun erstattes med Missy, en ny og ret kynisk pige. Missy har kun søgt ind i heppekoret, fordi skolen ikke har andre gymnastik-tilbud.
Julie Delpy har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i Two Days in Paris om to New Yorkere, fotografen Marion og indretningsarkitekten Jack, der tager til Europa for at puste nyt liv i deres forhold. I Venedig bliver de begge syge, men snart er de friske igen og forventer sig en masse af Paris. Marion vil besøge sine franske forældre, mens Jack mere er optaget af at fotografere byens berømte monumenter. Vil de mon kunne redde det skrantende forhold?