"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.

Fire midaldrende verdensmænd, piloten Marcello (Marcello Mastroianni), kokken Ugo (Ugo Tognazzi), tv-værten Michel (Michel Piccoli) og dommeren Philippe (Philippe Noiret) er fire succesfulde mænd med smag for livets glæder. Men de er blevet trætte af livet og sætter derfor hinanden stævne i dommerens villa med missionen: at æde sig selv ihjel. Det hele bliver et inferno af mad, kvinder og en velvoksen, lystig skolelærerinde.

I 1970'ernes California opstod en ny og spændende dille, som bredte sig til alverdens unge. Lords of Dogtown fokuserer på en gruppe drenge fra Santa Monicas slum, som vokser op med et skateboard under fødderne og ender med at blive berømte under navnet The Z-Boys. Deres træning foregår i begyndelsen i tomme swimming pools i velhavende forstadshjem, som de erobrer, når ejerne er ude.

Under Vietnam-krigen bliver 5 soldater sendt på en mission. Missionen i sig selv er intet udover det ordinære, men Sergent Meserve har lagt specielle planer for denne vandretur. På vejen stopper de i en landsby, og her kidnapper delingen en ung pige, og tager med på turen. Soldaterne tæver og voldtager hende på skift, på nær en. Eriksson vil slet ikke tage del i voldsomhederne, og trodser derved den forskruede Meserve. Men hvad er reglerne i krig, og hvordan redder Eriksson sit eget skind og pigens?

En opløftende historie om Sean Porter, som er tilsynsværge på et ungdomsfængsel og sætter et amerikansk fodboldhold sammen af den brogede gruppe unge indsatte, der har været ude i hård kriminalitet, men nu gennem sporten lærer om selvrespekt og ansvar for deres omverden.

I 1959 rejser Truman Capote til Kansas for at skrive en bog om det brutale mord på en hel familie. Den feterede forfatter udvikler et nært forhold til den ene af morderne. Samtidig kan han kun få den perfekte slutning på sin bog, hvis morderne bliver henrettet. Bogen, den dokumentariske roman 'Med koldt blod', bliver et mesterværk, men de personlige omkostninger for den berømte forfatter bliver store.

Jack Frost er elsket af sin kone og sønnen Charlie, men karrieren tager alt hans tid. Så en dag beslutter Jack sig for at droppe jobbet for at tage hjem til familien. Men hans bil forulykker, og han dør. Det bliver en hård tid for sønnen. Han spiller på harmonika, og ønsker, at faderen kan høre ham spille, sådan som han lovede ham. Pludselig sker miraklet, Jack vender tilbage som snemand.