Den succesrige, homoseksuelle advokat Andrew Beckett bliver fyret af et prestigefyldt advokatfirma på trods af, at han netop er blevet forfremmet. Cheferne begrunder fyringen med, at han er inkompetent. Imidlertid er han sikker på, at den virkelige årsag er, at de har opdaget, at han har aids, og han sagsøger derfor firmaet for diskrimination.
Som spædbarn bliver Moses af sin fattige mor sendt afsted på floden i en lille båd. Moderen er en hebraisk slave, der ikke kan give Moses et godt liv og derfor håber, at en anden, der kan, vil finde ham. Til Moses' store held bliver han fundet af ingen ringere end Egyptens prinsesse, der straks falder for den lille dreng og adopterer ham. Moses vokser op sammen med prinsessens anden søn Ramsess, og de to - som tror, de er brødre - har et meget tæt venskab. En dag finder Moses dog ud af sin virkelige herkomst; da slavepigen Tzipporah er flygtet, følger Moses hende til den hebraiske bydel, og her møder han sine virkelige søskende Miriam og Aaron.
I 1970'ernes California opstod en ny og spændende dille, som bredte sig til alverdens unge. Lords of Dogtown fokuserer på en gruppe drenge fra Santa Monicas slum, som vokser op med et skateboard under fødderne og ender med at blive berømte under navnet The Z-Boys. Deres træning foregår i begyndelsen i tomme swimming pools i velhavende forstadshjem, som de erobrer, når ejerne er ude.
Tyler Gage er en rod fra Baltimore godt på vej mod en kriminel løbebane. Han bliver idømt 200 timers samfundstjeneste, hvor han skal gøre rent på en danseskole. Og sikke et held, for Tyler har rytme i kroppen og talent for street-dance, og pludselig øjner han en vej ud af håbløsheden og hen mod et bedre og mere spændende liv. Og så gør det jo heller ikke noget, at labre Nora også går på skolen.
Dot (Camilla Belle) er ikke som de andre piger. Hun er døv og passer derfor ikke ind blandt skolens smarte piger, anført af den udspekulerede cheerleader, Nina (Elisha Cuthbert), så hun holder sig derfor mest for sig selv. Da Dot mister sin far, bliver hun nødt til at flytte ind hos sine gudforældre, Olivia og Paul Deer (Edie Falco og Martin Donovan), der også er Ninas forældre. Det viser sig dog snart, at alt ikke er, som det skal være i hendes nye hjem. Deer-familien har nogle mørke hemmeligheder!
Det kan være svært nok at holde en god jul, uden at der bliver lagt et bryllup oveni. Men det er netop det, der venter Jennifer Ortiz, som føler sig presset til at spille rollen som "den perfekte brud".
Under en rumrejse bliver fire personer udsat for kosmisk stråling. Det viser sig at være held i uheld, da bestrålingen har givet dem superkræfter. De danner De Fantastiske 4, og gruppen får hurtigt kvalificeret modstand, da de forsøger at forpurre superskurkens Dr. Dooms planer. Som navnet antyder, er han ikke den mest forstående type.
Den nederdrægtige superskurk Shao-Kahn har opdaget en port mellem underverdenen og jorden. Kan han holde den åben i syv dage, er verdensherredømmet hans. Heldigvis får en gruppe hårdtslående helte nys om planerne og sætter alt ind på at stikke en kæp i hjulet for Shao-Kahn.