Da den niårige pige Pita kidnappes i Mexico City, går Creasy i aktion. Pitas rige forældre havde ansat Creasy som hendes bodyguard, men efter en hård fortid i CIA's antiterrorgruppe er Creasy mere til flasken end til skyderen. Nu kommer der andre boller på suppen, for der står en hær af lejemordere mellem Creasy og Pita. Og Creasy skal nok sørge for, at de alle får, hvad de har fortjent.

Året er 1993. Teenagedrengen Caine er sort og bor hos sine bedsteforældre i den sorte bydel Watts i Los Angeles. Caine lever et barsk liv i en verden fuld af vold og kriminalitet. Hans tilværelse sættes på spil, da han bliver vidne til, hvordan hans bedste ven, O-Dog, begår rovmord mod et koreansk par, der bestyrer en døgnbutik. Med brutal realisme skildres forslumningen og segregeringen i et af verdens rigeste lande. De unge befinder sig i en destruktiv spiral af vold, kriminalitet og vaklende tro på fremtiden og er en tikkende bombe under hele det amerikanske samfund.

En gruppe ejendomsmæglere i Chicago kæmper indædt i en intern salgskonkurrence for at vinde en Cadillac Eldorado. Andenpremien er et forskæresæt og tredjepremien en fyreseddel. Alle knep gælder i forsøget for at lukke de bedste handler, men de menneskelige omkostninger er store - både for sælgerne og deres ofre.

Brian Roberts (Michael York) er engelsk sprogstudent. Han ankommer i begyndelsen af 30'erne til Berlin og indlogerer sig på et pensionat, hvor han får Sally Bowles (Liza Minnelli) som nabo. Sally er sangerinde i "The Kit Kat Klub" – et springbræt til den filmkarriere, hun drømmer om. Stemningen er på én gang hektisk og uvirkelig. I Kit Kat Klub er der fuld tryk på det ubekymrede natteliv. Udenfor kaster det dystre hagekors sine truende skygger ud over hele byen. Sortklædte bøller drager hærgende gennem Berlin. Alle, der ikke bøjer sig for nazisternes magt, er i fare.Men Brian har alt for travlt med at nyde livet sammen med Sally til at bemærke faresignalerne. Og i kabaréten er der ingen problemer, dem lægger man fra sig i garderoben!

Lægen Alex Beck er så småt ved at komme sig efter hans kone blev myrdet af en seriemorder otte år tidligere. Men en dag bliver han pludselig beskyldt for at have myrdet to personer, og samtidig modtager han en mail -tilsyneladende fra sin afdøde kone. I mailen advarer hun ham mod et komplot. Og det er bare begyndelsen for den allerede hårdt prøvede læge.

Selv om den dygtige politimand Lincoln Rhyme er blevet lam fra halsen og nedefter på grund af en ulykke, bliver han bedt om at opklare en sag om en farlig seriemorder med hjælp fra unge kvindelige betjent Amelia. Politiet er nemlig på bar bund i sagen, og Lincoln var specialist i den slags makabre mord inden hans ulykke. Nu begynder Amalie at fungerer som Lincoln's øjne og ører under efterforskningen. Men det umage makkerpar er hele tiden et skridt bagefter den kyniske og udspekulerede drabsmand, der virker som om han kender Lincoln. Vil det lykkes Lincoln og Amalie at opklare de bestialske mord – og fange morderen?

En gruppe forskere opdager en UFO i isen på Antarktis. Det lykkes af bjærge piloten, tilbage til den nærliggende base. Piloten viser sig slet ikke at være død, men derimod en yderst voldelig fremmed livsform, der på trods af sin menneskelignende skikkelse er mere i familie med planterne. Det forhindre dog ikke Tingen i at dræbe alt på sin vej.

Der er altid to sandheder. Den sandhed, vi ser. Og den, der ligger bag den. Den ene ser ud til at være virkelig. Den anden er det. Sgt. Nathan West tager seks elitesoldater på en øvelse i den colombianske jungle. Kun to vender tilbage i live og nægter at udtale sig til Julia Osborne fra militærpolitiet. Specialagent Tom Hardy, som selv er trænet af West og hader ham indædt, sættes på sagen og langsomt trænger Osborne og Hardy ned i et sirligt net af løgn og fortielser om hvad der virkelig skete i junglen.

En samling drenge styrter ned i havet med deres fly og svømmer i land på en øde ø. Ungerne reagerer meget forskelligt på situationen: en gruppe forsøger at opføre sig civiliseret og finde en vej hjem, mens en anden gruppe malerne ansigterne og nyder det vilde liv. Situation bliver stadig mere spændt, og en krig mellem de to fraktioner på øen truer.

Den unge franske kvinde Emma Bovary bliver gift som ung med den nyuddannede læge Charles Bovary. Hun fortryder snart, at hun gav ham sit "ja", fordi hun kan se frem til et kedeligt middelklasse liv i provinsen.

Nomi Malone, der er lidt af en dagdriver, rejser til Las Vegas. Hendes eneste ambition er at blive stjerne i det topløse show “Goddess”. I Las Vegas møder hun Molly, der er syerske på Stardust Hotel og de to bliver hurtigt gode venner. Nomi får et job som en LAP-danser på den forsumpede Cheetah Club. Ved Mollys hjælp får Nomi lejlighed til at se “Goddess” og møde Cristal Connors, stjernen i “Goddess”. Det lykkedes Nomi at få en audition til showet. Men hun indser snart, at berømmelse har en pris; og venskaber, moral og sjæl bliver sat på prøve, da hun arbejder sig vej op af stigen. Hun bliver i sidste ende stjernen i showet, ved at stjæle Cristal’s rolle. Hun begynder at spørge sig selv, om berømmelsen er det værd, og om hun kan vende tilbage til sit gamle liv, før det er for sent.