I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.

Every bullet leaves a trail…. Joey Gazelle er small time gangster, familiefar og håndlanger for den lokale mafia i New Jersey. En narkohandel slår fejl, og en undercover politimand bliver skudt. Det eneste Joey skal sørge for, er at skaffe mordvåbnet af vejen… Med samme fart som en 9mm kugle rammer sit hjælpeløse offer, følger vi et brandvarmt mordvåben gennem New Jerseys iskolde og nådesløse underverden. "Running Scared" er en aggressiv, voldelig og totalt overraskende actionfilm, som presser luften ud af dine lunger ved hvert uforudsigeligt sving.

Rachel Zachary, født af indianere, men hemmeligt adopteret af hvide, bliver målet for lovløs racisme og brutalitet, da hendes sande oprindelse bliver kendt. Indianerne vil have hende tilbage, og de lokale hvide ønsker hende død. Hendes eneste håb om overlevelse er en mand, som må kæmpe sit livs frygteligste kamp for at redde den kvinde, som han elsker.

Arturo Bandini (Colin Farrell) - en fattig ung italiensk wannabee forfatter ankommer til Los Angeles med to brændende ønsker i bagagen: Han vil skrive en roman, og han vil giftes med en blondine. Den temperamentsfulde, mexicanske skønhed, servitrice Camilla Lopez (Salma Hayek), har også et stort ønske: Hun vil giftes med en rig amerikaner. Da de mødes er tiltrækningen øjeblikkelig og intens. Begge kæmper imod med næb og klør, men de drages uimodståeligt mod hinanden og indleder et gnistrede lidenskabeligt forhold fyldt med eksplosive modsætninger. Men hvad gør de nu med alle deres planer?