I Hiroshima mødes en fransk skuespillerinde og en japansk arkitekt. I løbet af en enkelt nat udlever de en lidenskabelig kærlighed og betror hinanden deres livshistorier.

Fra Paris' barske og kummerlige gader til det strålende rampelys i New Yorks mest glamorøse koncerthaller. Edith Piafs liv var en konstant kamp for at synge og overleve, at leve og at elske. Hun voksede op i dyb fattigdom, omgivet af ludere og alfonser, og hendes magiske stemme gjorde hende til stjerne på begge sider af Atlanten. Hendes lidenskabelige affærer og venskaber med tidens største navne – Yves Montand, Jean Cocteau, Charles Aznavour, bokseren Marcel Cerdan, Malene Dietrich – gjorde hende landskendt ligesom hendes uforglemmelige live-optrædener og smukke fortolkninger af sange, der gjorde hende berømt over hele verden: La Vie en Rose, Milord, Hymn to Love og mange flere. Filmen fortæller livshistorien om Edith Piaf, Spurven, som hun blev kaldt, der i sit dristige forsøg på at tæmme sin tragiske skæbne, kom til at flyve så højt, at hun brændte sine vinger.

Mens nazisterne marcherer gennem Europa, giver modstandsbevægelsen i Paris dem modstand. Vanvittig og desperat sender Hitler en af sine øverste generaler ud for at afgøre, om nazisterne kan bevare magten over byen. Hvis ikke, skal Paris brændes ned til grunden.

Ethan Learner er collegeprofessor og har det hele: En dejlig hustru og to skønne børn. Men en dag bliver familiens liv brutalt slået i stykker. Learners 10-årige søn bliver offer for en flugtbillist og mister livet. Flugtbillisten hedder Dwight Arno, og han har en jævnaldrende søn. Også hans liv er forandret for evigt.

Småkriminelle fusker Buddy "Aces" Israel forsøger at slippe ud af fedtefadet ved at vidne mod mafiachefen Primo Sparazza. Det synes Primo er en rigtig dårlig ide, så han udlover en dusør af de store på Aces hoved. Det får alskens luskede lejemordere og forhærdede forbrydere til at lede efter ham. Eneste værn mellem Ace og den visse død er nu to FBI agenter og hans eget held og husterstil.

Mandy Lane (den usandsynligt smukke Amber Heard) er pigen, alle fyrene vil have fingre i, hvilket hun selvfølgelig er helt ubevidst om. Hun er nemlig en god og ærbar pige, der ikke tænker på "snavs". Skoleåret er ved at nå sin afslutning, og en gruppe venner planlægger en vild weekendfest på en ranch langt væk fra byen. Det lykkes dem oven i købet at overtale Mandy til at tage med. Festen skrider frem som planlagt, men da mørket falder på, bliver vennerne slagtet en efter en. Kun Mandy synes - som den eneste - at være uden for fare.