Året er 1988. Donnie Darko er en intelligent, ung mand fra en helt almindelig familie, der lever et umiddelbart helt almindeligt liv. Han har bare ét problem: Han er skizofren og har nogle sære drømme om en kanin, Frank, hvilket bl.a. får ham til at vågne op om natten og vandre rundt i byen. En aften fortæller Frank ham, at verden vil gå under i løbet af få uger og kort efter, at motoren fra et fly på mystisk vis vil falde ned i Donnies soveværelse. Donnie slipper ud af huset tids nok til at undgå denne sære begivenhed, hvorefter han er overbevist om det reelle i Franks profetier. Mærkeligt nok savnes der ingen motor fra noget fly.

Det er sidste skoledag på en amerikansk high school. Året er 1976, der er svaj i bukserne og hash i piberne. Men selvom moden og rusmidlerne måske hører 70’erne til, føles portrættet af teenageårenes frustrationer og forventninger, sociale magtspil, kærlighed, vold og sex på ingen måde gammeldags.

Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.

Tracy er 13 og dermed trådt ind teenagernes verden? med alt hvad det indebærer af usikkerhed og forvirring. Hun bor sammen med sin lillebror Mason og sin mor Melanie, som driver en beskeden frisørforretning derhjemme i stuen. Da Tracy gør sin entré i heksekedlen på junior high school, møder hun den hippe, magtfulde Evie Zamora, som er omsværmet og beundret af alle. Snart har Tracy vinket farvel til rottehaler, plys bamser og barbiedukker for at indynde sig hos Evie og i det hele taget leve op til de forventninger, der stilles i miljøet, med alt hvad det medfører: miniaturetoppe, bart maveskind i jeans med lav talje, makeup, piercing, smårapseri, sex, sprut og hårde stoffer.

På East High School er Troy Bolton og Gabriella Montez et uovertruffent par på scenen, med stemmer, der får andre til at blegne. Den eneste ulempe er bare, at der er ingen der ved det. Så da det er tid til udtagelse til skolens prestigefyldte musical, vil de selvfølgelig stille op. Men problemet er, at Troys vigtige basketball-kamp og Gabriellas holdkonkurrence for unge genier, løber af stabelen på nøjagtig samme tidspunkt. Og det bliver ikke nemmere, da deres største konkurrenter, søskendeparret Sharpay og Ryan Evans, bruger beskidte tricks for at stoppe de nye udfordrere.

Søstrene Jane og Roxy er hinandens modsætninger. Jane er meget fornuftig og ordentlig, mens Roxy er impulsiv og sjusket. Da Jane er på vej til et afgørende collegeinterview, er hun fuld af forhåbninger om at hun kan begynde på den skole, hun altid har drømt om. Men før hun når så langt kommer hendes søster ved en fejl til at udsætte hende for den ene ulyksagelige hændelse efter den anden, og Jane risikerer at alt hun har drømt om bliver ødelagt.

Mary Elizabeth Cep har styr på livet, lige indtil hendes forældre beslutter at flytte fra super-cool New York til en total super-uncool forstad i New Jersey. Men Mary lader sig ikke slå ud, og beslutter i stedet at erklære åben krig mod den populære Carla, for at blive sin nye skoles mest populære pige. Det bliver lidt sværere end hun først havde regnet med.

Elaine Morris, prøver sammen med nogle venner at komme i åndelig kontakt med hendes afdøde veninde, Debbie. Inden Debbies død legede hun med et ‘Ouija’ spil, som Elaine finder og beslutter sig for at bruge. Problemet er dog, at de kommer til at vække den forkerte ånd, og der går ikke lang tid før, at de bliver konfronteret med deres værste mareridt. For ‘Ouija’ er ikke bare et brætspil, det er virkelighed!