Diamanttyven Franky er i London for at aflevere en kæmpe diamant til Avi, men på vejen bliver han fristet til at sætte nogle penge på en ulovlig boksekamp. Det er dog blot en fælde. Samtidig får boksepromoteren Tyrken problemer, da den uberegnelige irske sigøjnerbokser Mickey vinder over hans egen bokser.

Milo og Andrew har faktisk kun én ting til fælles, nemlig Andrews kone. I et forsøg på at finde en løsning, som tilfredsstiller begge, uden at det skal koste Andrew en masse i hustrubidrag, foreslår Andrew, at Milo skal begå indbrud i hans hus, så Andrew kan hæve forsikringspengene for de stjålne værdier. Men faktisk kan de to ikke fordrage hinanden.

Modesto, Californien, 1962. En flok venner mødes, natten før de skal i gang med næste kapitel af deres liv. Den intelligente Curt er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at gå på universitetet, mens den nørdede Terry har en date med blondinen Debbie. Steve er bekymret for fremtiden med sin kæreste Laurie, mens Paul forbereder sig på et væddeløb. Natten igennem lytter de til den lokale dj, mens morgendagen truer.

Thomas og David lader livet gå sin gang, mens de kører deres madvogn rundt på Barcelonas gader. Men hverdagen bliver pludselig afbrudt, da de efter et møde med en rockerbande møder en smuk lommetyv ved navn Sylvia, som søger beskyttelse fra banden. For at hjælpe kvinden kontakter de deres ven og privatdetektiv Moby. Sammen gør de tre umage musketerer det til deres opgave at redde kvinden fra den ondskabsfulde bande.

Charlie er en af New Yorks nålestribede kontormænd, der en fredag middag er nede på dineren på hjørnet for at få sin frokost. Ved et tilfælde støder han ind i den frimodige Lulu, der lover ham et lift tilbage på arbejdet. Men i stedet lokker hun ham med til nabostaten New Jersey, hvor hun på et motelværelse lænker ham til sengen, for derefter at forføre ham. Charlie opfører sig i starten som en hund i et spil kegler, men han falder dog hurtigt for Lulu og hendes erotiske udstråling. Charlie beslutter sig for at tilbringe resten af weekenden sammen med Lulu, og det bringer de to til Pennsylvania, hvor Lulu skal deltage i en gensynsfest på hendes gamle high school. Men her indhenter virkeligheden parret, da Lulus gamle kæreste Ray også dukker op og kræver hende tilbage. Nu må Charlie til at kæmpe for sin nyvundne kærlighed.

Bilen brød sammen, Så nu står hun her, 16-årige Vanessa.
Midt på hovedvej I-10, Heldigvis stopper en venlig herre op. Bob Wolverton(Kiefer Sutherland), Børnepsykolog. En rigtig gentleman, der hurtigt vinder Vanessas tillid. Og derefter forsøger at myrde hende.
Hun tømmer sin pistol mod manden og forvandler bilen til et slagtehus. Hun flygter fra stedet i vild panik.
Politiet tror ikke på Vanessas historie. Der er masser af blodspor i bilen. Men ingen spor af en Bob Wolverton. Han overlever - men projektilerne har ændret hans udseende til det, han i virkeligheden er. Et menneskeligt uhyre, med adskillige helt unge blafferes liv på samvittigheden.
Det lykkes Vanessa at flygte fra politiet, hun skal bare væk fra alt. Men ude i mørket venter en maltrakteret seriemorder, en ekspert i psykologi.

Bernard og Vivian er privatdetektiver, men ikke i traditionel forstand. De løser deres klienters eksistentielle kriser, dem der holder dem oppe om natten i forundring over hvad det hele handler om.

I slutningen af 1800-tallet styres Mexico af penge, magt og korruption. Sara er datter af en rig bankmand, og Maria er vokset op blandt fattige landmænd. De har intet tilfælles, før Tyler Jackson fra New York Bank and Trust slår brutalt ned på begge deres familier, fordi det amerikanske togbanenet skal udvides til Mexico. Forenet i en fælles hævnaktion går de to piger i gang med at røve samtlige Bank and Trust-banker i hele regionen. Og snart kommer selv Tyler Jackson til at frygte de to smukke bankrøvere, kendt i hele landet som "Las Bandidas".

Ved en fejltagelse kommer to småkriminelle skrottyve, en far og hans søn, til at stjæle det forkerte maleri fra et museum. Det viser sig at være det eneste ægte Rembrandt-maleri, der eksisterer i Danmark, og nu er helvede løs. Hvad gør man så, når familieforholdet langsomt krakelerer, og man i øvrigt har Interpol, det danske politi og hele den danske underverden lige i hælene. Og hvem var i øvrigt ham Rembrandt?

En genert bankfunktionær bestiller en russisk postordrebrud og oplever, at hans liv bliver vendt på hovedet.