Landon Carter nyder livet som skolens populæreste dreng, indtil han er involveret i et uheld, hvor en anden dreng bliver paralyseret. Landon bliver dømt til samfundstjeneste og deltagelse i skolens dramaklub. Gennem sit ufrivillige miljøskifte møder han den religiøse præstedatter Jane. De to forelsker sig, men hverken Landons eller Janes bagland syntes særlig godt om alliancen.

Med denne stærkt personlige erindringsrejse og utilslørede hyldest til byernes by, Rom, demonstrerer Federico Fellini med legende lethed, hvorfor han anses for en af sin generations største filmskabere. Denne overdådige biografi, fyldt med fantastiske fantasibilleder og monumental storhed, begynder med Fellinis barndom ude på landet. I skolen studerer han koncentreret det klassiske Roms historie, og som ung mand kommer han endelig til at opleve byen på tætteste hold, da han ved 2. Verdenskrigs udbrud ankommer til den historiske stad. Gennem en række visualiserede drømmesyn og tilsyneladende usammenhængende episoder beretter Fellini en mængde spredte historier om sin elskede by - hvorefter beskueren kan træde et imaginært skridt tilbage og åndeløst betragte det samlede værk i sin helhed.

Wallace Ritchie er bare en ganske almindelig fyr, der arbejder i en videobutik. Til sin fødselsdag tager han til London for at besøge sin bror. I London indvilliger Wallace i en "virtual reality" teater-oplevelse. Da han tror, et ægte lejemord er en del af spillet, bliver han tilfældigvis rodet ud i en sag om forbyttet identitet og mord.

I Holly Spring i Mississippi sker der sjældent noget ud over det sædvanlige, men en sag rystes indbyggerne i den idylliske sydstatsby af nyheden om et dødsfald. Det er den excentriske, gamle dame Cookie, der er blevet mæt af dage og har taget livet af sig selv. Hendes niecer, Camille (Glenn Close) og Cora (Julianne Moore), kamuflerer selvmordet, så det ligner mord, og retter politiets mistanke mod Cookies gamle ven, den ejegode, men drikfældige Willis. Selv om politiet ikke tror, at Willis er skyldig, bliver det tvunget til at arrestere ham. Heldigvis er der én, der er parat til at slås for Willis - det er Emma (Lyv Tyler), som er den eneste slægtning, Cookie virkelig holdt af.

Da den spillegale mekaniker Terry (Colin Farrell) satser sin beskedne indkomst i poker og på én aften bliver rippet for 90.000 pund, står han i gæld til op over begge ører. Hans bror Ian (Ewan McGregor) træder til, og sammen forsøger de at udtænke en plan, som dog først får ben at gå på, da deres rige onkel Howard (Tom Wilkinson) melder sin ankomst. Brødrene beder Howard om et midlertidig lån, men Howard er selv endt i en penibel klemme og har hårdt brug for sine nevøers hjælp. Noget for noget, mener onklen, der er villig til at give brødrene de penge, Terry skylder, hvis de lige hjælper ham med et problem: de skal slå den person, der afpresser Howard, ihjel... Woody Allen har skabt endnu en højspændt og velspillet thriller i stil med Match Point, som gamle Hitchcock ville fryde sig over, mens Terry og Ian satser alt, de har - selv deres sjæl.

Dana Marschz har for længst opgivet sin drøm om at blive en stor skuespiller. Nu forsøger han at bringe sin kærlighed til teaterkunsten videre til en ny generation ved at undervise i drama på en High School i Tucson, men han har ikke så meget held med sine stykker. Helt galt går det, da Dana får nys om, at drama-afdelingen står over for lukning. Han har én eneste chance for at redde den: Han må skrive et stykke, der kan få skolens ledelse til at indse, at de har begået en fejl, og få lokalsamfundet til at slutte op om uddannelsen. Så naturligvis beslutter han sig for at lave en efterfølger til Shakespeares Hamlet! En musical, hvor Hamlet rejser tilbage i tiden og blandt andet møder Jesus. En politisk ukorrekt efterfølger som skolen prøver at lukke ned.