Ved at se Joshua Oppenheimers filmoptagelser af gerningsmændene bag det indonesiske folkedrab opdager en familie, hvordan deres søn blev dræbt - samt hvem, der dræbte ham. Familiens yngste søn er fast besluttet på at bryde den tavshed og overvinde den frygt, som hans familie - og de øvrige familier til ofrene - lever i. Så han beslutter sig for at konfrontere de mænd, der var ansvarlige for mordet på hans bror; en ellers utænkelig handling i et land, hvor gerningsmændene til folkedrabet fortsat sidder på magten.
I 1692 bliver den lille by Salem i Massachusetts, USA, arnested for en skandale, der for evigt kommer til at stå som et af de mørkeste kapitler i amerikansk historie. Naboer og venner angiver hinanden for at praktisere heksekunst og den paranoia, der opstår, tager livet af 19 uskyldige mænd og kvinder. Blandt den lille by Salems indbyggere slår anklagerne ned som lyn hos såvel fattige børnefamilier som hos fruerne i borgerskabet. Det var hovedsageligt paranoide, religiøse grupper, som arrangerede den vanvittige jagt på formodede hekse i 1600-tallet og de blev derfor bødler for hundredvis af kvinder, som blev anklaget og henrettet – mange uden rettergang.