Der blev ikke forventet særlig meget af den kvikke, men dovne kosmologistuderende Stephen Hawking, da han som 21-årige blev diagnosticeret med den dødelige sygdom amyotrofisk lateralsklerose og får to år at leve i. Men på universitet i Cambridge møder han den kunststuderende Jane Wilde og hendes kærlighed gav ham styrken til at kæmpe for sit liv. Hawking ender med både at blive udråbt som Einsteins efterfølger og far til tre børn. I løbet af deres ægteskab lammes Stephens krop langsomt samtidig med, at hans akademiske omdømme når nye højder. Hawkings sygdom sætter deres forhold på alvorlige prøver og ændrer deres liv for altid. I hovedrollerne kan man opleve Eddie Redmayne og Felicity Jones.

Tolv år efter afslutningen af 2. Verdenskrig arbejder den tidligere SS-officer Max som natportier på et hotel i Wien. Her møder han tilfældigt Lucia, som han udnyttede seksuelt i den kz-lejr, hvor han var lejrchef. De har knapt genkendt hinanden, før de genoptager deres herre-slave-forhold. Til stor skepsis for Max's gamle SS-kammerater.

I 1951 var det temmelig kontroversielt for en velanset A-klasse skuespiller som James Mason at spille en frygtet tysk general. Og ikke mindre usædvanligt så få år efter 2. Verdenskrig, var det, at Nazi Tysklands bedste general "ørkenræven" Feltmarskal Rommel blev portrætteret så sympatisk, heltemodigt og nuanceret som i denne klassiker. Måske respekten fra Hollywood hang sammen med, at Rommel i 1944 medvirkede ved et fejlslagent attentat mod Hitler. Mason gentog iøvrigt sin rolle to år senere i The Desert Rats.

John Schlesinger (Midnight Cowboy, Marathon Man) har instrueret denne spionhistorie, der hævdes at være baseret på en virkelig begivenhed. Timothy Hutton spiller en falleret studerende, der er desillusioneret over sit lands, USA's, regering, og med hjælp fra en narkomisbrugende ven (Sean Penn) stjæler han hemmelige dokumenter for at sælge disse til Sovjetunionen. Det får katastrofale følger for dem begge.

Clint Eastwood spiller den geniale og dybt engagerede filmskaber John Wilson, som er fast besluttet på at gøre sit nye projekt i Afrika til et personligt eventyr, hvor han skal jage en vild elefant. Det er en barsk og medrivende fortælling baseret på en roman af manuskriptforfatteren Peter Viertel, som i 1950 arbejdede sammen med instruktøren John Huston i Afrika for at lave ’Afrikas dronning’.