Frank er en professionel juveltyv, der vil trække sig tilbage og gifte sig med Jessie. For at få pensionsopsparingen på plads allierer Frank sig med forbryderbagmanden Leo. Inden længe står Frank imidlertid i gæld til Leo og har svært ved at slippe fri af sin gamle branche.
Jody (Tyrese Gibson) er en 20-årig afroamerikaner i South Central, Los Angeles, der drømmer om at leve det søde liv, men som ikke har et job. Han er far til to spædbørn med to forskellige kvinder, og han bor stadigvæk hjemme hos sin mor (A.J. Johnson). Det er svært for Jody at blive voksen, men en række begivenheder, der bl.a. involverer hans mors nye kæreste Melvin (Ving Rhames), hans kæreste Yvette (Taraji P. Henson) og hendes tidligere ekskæreste Rodney (Snoop Doggy Dogg), tvinger ham til at gøre nogle hårde erfaringer om livet, kærligheden og om at overleve som en mand i "the hood".
Tre uger før folketingsvalget kommer lederen af landets største parti ud for en ulykke. Samtidig får den unge journalist Ulrik Torp sit livs chance som Dagbladets nye mand på Christiansborg. Snart kommer han på sporet af en kynisk konspiration, der involverer landets kommende statsminister. Men ingen vil lytte til ham, og mens valgdagen nærmer sig, står Ulrik alene i kampen mod magtens centrum.
Jessica Spencer mener selv hun er indehaver af det perfekte liv: Hun er kaptajn for cheerleaderne og dater skolens lækre quarterback. Men en morgen vågner hun op som en 30-årig mand. Og det er altså ikke helt så nemt at vinde sin kæreste tilbage, blive kåret som bedste cheerleader og blive klar til det store afdansningsbal, når man også skal huske at barbere sine skægstubbe.
Lad det være slået helt fast med det samme, at Kyle så gerne vil giftes med Laura, og at det eneste Laura ønsker sig, er at få sit perfekte drømmebryllup. Men før alt bliver evig lykke, vil Kyles venner trykke den af sammen - for sidste gang. Kort sagt, en tur til fristelsernes Las Vegas - med det hele! Fedt humør, jokes, ..
Nogen bryder ind i Karen og Michaels hus og betjent Pete Davis bliver sat på sagen. Politimanden virker både hjælpsom og dedikeret i begyndelsen men viser sig senere at være en bindegal voldspsykopat der har forelsket sig i Karen. Faktisk er der ingen grænser for hvad Pete vil gøre for at få fingre i sin udkårne.
Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen
Eleverne på en prestigefyldt kostskole leger ”ulven kommer” på e-mail. Der er kun tre regler: undgå mistanke, lyv for dine venner og tilintetgør dine fjender. You Lie. You die! En ung kvinde findes myrdet, og for spændingens skyld spreder de unge rygter på mail om en farlig seriemorder: ”The Wolf”. De beskriver de næste mord-ofre udførligt for at se, hvor lang tid der går, før de bliver afsløret. Pludselig begynder de personer, de udpegede som ofre, at dø og nu ved ingen helt, hvor løgnene ender og virkeligheden begynder. Og da rygtemagerne så selv ender op på morderens liste, er legen blevet til skræmmende virkelighed…
Luke Wilson spiller Alex, en stræbsom forfatter, der skylder en gruppe lånehajer fra Cuba 100.000 dollars. Han kæmper for at gøre sin nyeste roman færdig, så han kan opnå et klækkeligt forskud og indfri sin gæld. Kate Hudson er pigen Emma, som hjælper ham. Filmen er instrueret af Rob Reiner og er løst baseret på den sandfærdige beretning om den russiske forfatter Dostojevski, der forelskede sig i sin kvindelige stenograf, mens han skrev på en af sine romaner.