I denne hede, fascinerende og komplekse, psykologiske thriller er linien mellem virkelighed og fantasi håbløst sløret. César prøver at finde mening med sit liv efter en bilulykke, der efterlader hans ansigt grotesk vansiret. Han bliver derefter placeret på en psykiatrisk afdeling, anklaget for et mord, han ikke kan huske at have begået. Hans eneste håb er nu at synke dybt ned i sin underbevidsthed, og i sine drømme finde svaret, der kan gøre en ende på hans levende mareridt.

Ambulancechaufføren Frank Jessup møder den smukke 20-årige Diane fra den rige Tremayne-familie, og han glemmer alt om sit almindelige liv. Frank har ellers en sød kæreste og planer om at starte sit eget værksted, men alt det synes at fordufte takket være Diane og hendes "angel face". Spørgsmålet er naturligvis, om hendes hjerte er lige så rent som hendes ansigt. Er Diane virkelig også faldet for Frank, eller er hun bare ude på at udnytte ham til sine egne skumle planer?

Fish Tank er fortællingen om Mia, en vred 15-årig, der bor sammen med sin mor og sin irriterende lillesøster. Hun er blevet smidt ud af skolen og er blevet frosset ude af sine venner. Hendes mor, der selv var et barn, da hun fødte Mia, kan ikke rigtig håndtere forældrerollen på grund af sin egen spolerede ungdom og tænker ofte mere på sine egne kærester og fester end døtrenes velfærd. Men der kommer en ny mand ind i deres liv, Connor, som er rolig, charmerende, pæn og holder af dem alle, og selv Mia begynder at åbne op over for ham.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.