En dygtig læge fra Congo får job i en fjerntliggende fransk landsby, hvor han og hans familie må kæmpe for at blive anerkendt, for de lokale er mildt sagt ikke gæstfri.

Renato og Albin er et middel-aldrende bøssepar, som sammen driver en natklub i Saint Tropez, hvor Albin hver aften står på scenen som Zazu Napoli, hans drag-identitet. Renato har også en søn, fra et tidligere forhold, som han og Albin sammen har opdraget som kærlige forældre. Da sønnen kommer hjem og fortæller at han skal giftes bliver der problemer, for hans forlovedes forældre er ultra-konservative, og nu vil de gerne møde svigerfamilien.

Hele den pukkelryggede familien Portokalos bekymrer sig om Toula, som netop har rundet 30 – og stadig er ugift. Toula danser Zorbas dans i sine forældres græske restaurant og med stanken af hvidløgsbrød hængende ved sig sværger hun, at det er tid at komme videre i livet. Da hun, til familiens store fortrydelse, får et job i tantens rejsebureau, møder hun Ian Miller, som hun umuligt kan præsentere for sin far: Ikke nok med at Ian er udlænding, han er også vegetar!

Med den åleglatte Danny Ocean som primus motor genforenes elleve soldaterkammerater fra luftvåbnets 82. regiment. Deres plan er at lave bræk i Las Vegas' fem største kasinoer - på én nat. Alt går som smurt under det frække plyndringstogt, der er timet og tilrettelagt efter alle kunstens regler. Til gengæld får de elleve gentlemanslyngler et problem, når de skal slippe ud af byen med deres bytte.

Det er dagen derpå. Vennerne Jesse & Chester har festet igennem – og lidt til. Nu vågner de, og ingen af dem kan huske, hvor de var henne og hvad de lavede i går – og heller ikke, hvor de har parkeret øsen. I køleskabet kan de se, at de et eller andet sted undervejs har vundet et helt års forbrug af dessertbudding, og snart opdager de også, at deres kærester er stiktossede på dem. Ikke alene har de to dum-petere efterladt pigernes hus i et syndigt rod, de har også glemt deres årsdag. De har husket at købe gaver til de udkårne, men… de ligger i den bil, de ikke kan finde.De to venner må nu i gang med at rekonstruere deres færden dagen før. Meget kan gå galt, og det gør det naturligvis. Det bliver en lang dag fyldt med mystiske hændelser og underlige sammentræf, og de er jagtet bytte, overalt hvor de viser sig…