Ivan er en moderne, positivt tænkende mand. Som præst ser han det som sin fineste opgave at hjælpe og støtte sine medmennesker. Det gælder ikke mindst dem, der er kommet i uføre. Samtidig har Ivan dog en ret så ustabil forbindelse til virkeligheden. Det forhindrer ham dog ikke i at modtage ny-nazisten Adam med åbne arme. Adam er dømt til 12 ugers samfundstjeneste og kommer ind i Ivans skrøbelige, verdensfjerne kollektiv, der i forvejen består af alkoholikeren Gunnar, Sarah og tankstations-røveren Khalid. Men der er afsløringer på vej, øretæver i luften og uro i Paradis...

Filmen er det helt store melodrama om den unge skotske kvinde Bess (Emily Watson) og hendes kærlighed til sin elskede mand, Jan (Stellan Skarsgård). Han invalideres i en arbejdsulykke, og i forsøget på at redde sin elskede ofrer Bess sig seksuelt til fremmede mænd. Det snerpede, calvinistiske miljø, der omgiver dem, er beskrevet med en næsten dokumentarisk realisme i Robby Müllers håndholdte cinemascope-billeder, og maleren Per Kirkeby har farvelagt en stribe landskabsvignetter. En fusion af det bedste fra Ken Loach, 70’ernes musikscene, Dreyer og Tarkovskij. En stærk film om tro, håb, sex og - mest af alt - kærlighed.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge. Skibet ender med bunden i vejret, og stort set alle drukner. En lille gruppe overlevende prøver desperat at kæmpe sig vej igennem skroget og mod kølen, der nu er eneste del over vandet.

En lille advarsel: Son of God er hovedsageligt klippet sammen fra materiale, der allerede har været sendt ud, i form af den ukontroversielle miniserie The Bible. Jesus-scenerne fra denne serie er nu blevet klippet sammen til en slags Greatest Hits. Vi ser den spæde start i laden, vi ser, hvordan han får sine disciple, går på vandet, deler fisk ud, og så videre, helt hen til der, hvor han synger på korset og den efterfølgende genopstandelse.

I 2003 var den 3-årige Colton Burpo døden nær. Under en operation havde han efter eget udsagn en nær-død-oplevelse i Himlen. Her mødte han Jesus og flere ældre familiemedlemmer, som han klart kunne beskrive, selv om han aldrig havde mødt dem. Han kunne desuden fortælle om en søster, som døde inden fødslen, men som forældrene ikke havde fortalt ham om. Den opsigtvækkende historie er beskrevet af drengens forældre, præsteparret Todd og Sonja Burpo.

Narnias konger og dronninger vender tilbage til deres gamle, smukke land - men der er virkelig sket ting og sager siden sidst.Narnia er blevet erobret af Telmarinerne, og øverst på tronen sidder den onde Kong Miraz, selvom den unge Prins Caspian er den retsmæssige arving. Og nu planlægger Miraz at slå Caspian ihjel, så hans egen søn kan blive den næste konge.

Angelina Jolie spiller enken Marianne Pearl, hvis bog filmen bygger på. A Mighty Heart er baseret på Marianne Pearls erindringer om sin desperate kamp for at finde sin mand, før det var for sent. Han var Wall Street Journal journalisten Danny Pearl, der befandt sig i Karachi, hvor han blev kidnappet og halshugget af ekstremister. Filmen handler om hans bevæggrunde for at befinde sig i Karachi i Pakistan, om hans bortførelse og om Marianne Pearls intense bestræbelse på at finde ham i ugerne efter hans forsvinden og hans endelige død.

Dette er genfortællingen af den bibelske beretning om Jesus fra Nazareth, fra fødslen til himmelfarten.

Molly Minhonning er den generte og sky ekspedient i Mester Magoriums Magiske Legetøjsbutik, det mærkeligste, mest fantastiske og mest vidunderlige sted i hele verden, for her findes alt legetøj, man overhovedet kan forestille sig, og både butikken og alt legetøjet indeni er levende. Da Mester Magorium, butikkens 243-årige indehaver, testamenterer alt til Molly og oveni købet ansætter regnskabs-mutanten Henning Vester til at tælle legoklodser, dukker og dinosaurer, bliver Den Magiske Legetøjsbutik rasende, og nu er det op til den 9-årige Erik at genfinde magien.

Beau er en engageret liniemontør, der reparerer og vedligeholder højspændingsledninger. Efter at have mistet sin bror i et uheld, mens han reparerede ledninger, tager han sig nu af sin niece; Bailey. Han bliver chokeret over at opdage, at hun dater Duncan - en ung liniemontør. De to montører tager sammen ud under en brutal storm, men Duncan ved ikke at Bailey er på hospitalet.