Tvillingesøstrene Solange og Delphine, hhv. danse- og klaverlærer, bor ved kysten i Rochefort, men længes efter livet i storbyen Paris. Da en trup markedsgøglere rykker ind på torvet en weekend, øjner pigerne en chance for at få et lift. Truppens kække unge ledere sukker dybt efter pigerne, og det samme gør en matros med kunstnerisk talent og en amerikansk komponist på visit hos en gammel ven i byen.

Andie elsker at danse og bruger det meste af sin fritid på at danse i streetdansegruppen 410. Men da hun må skifte skole, bliver det stadig sværere at nå til træning med 410. I stedet laver hun en streetdansegruppe på sin nye skole. Men da Andies nye gruppe stiller op til en dansekonkurrence, hvor 410 også deltager, bliver Andie igen konfronteret med sin fortid. © Scope

John Travolta spiller den lokale disco-konge i Brooklyn, Tony Manero. Når 6 seje arbejdsdage i farvehandleren er forbi, ifører Tony sig udstyret, som består af en blomstret skjorte, gabardinebukser, plateausåler og et ordentligt pift af eau de cologne. Og så er han ellers parat til at indtage dansegulvet.Men hans sofistikerede dansepartner og hans desillusionerede bror gør deres til at påvirke Tony, og overbevise ham om, at der er mere i livet end den ugentlige lørdagsfeber.

Dette er den tredje film i Center Stage serien. Jonathan Reeves (Peter Gallagher) står endnu en gang i spidsen for The American Ballet Academy, men denne gang får han til opgave, at få lidt mere moderne stilarter ind i akademiets repetoire. Hans bedste koreografer bliver sat til at finde nye dansere. Måske det bliver chancen for Bella Parker (Nicole Muñoz), der ellers altid har stået i skyggen af sin mere kendte storesøster?

På New York's High School of Performing Arts går kun de bedste og mest ambitiøse unge fra hele USA. Men konkurrencen er benhård og det er slidsomt for de ambitiøse teenagerne hele tiden at holde liv i drømmen om fremtidig berømmelse. Så er det godt, at det også tit er sjovt at danse, synge og spille teater.