Da den niårige pige Pita kidnappes i Mexico City, går Creasy i aktion. Pitas rige forældre havde ansat Creasy som hendes bodyguard, men efter en hård fortid i CIA's antiterrorgruppe er Creasy mere til flasken end til skyderen. Nu kommer der andre boller på suppen, for der står en hær af lejemordere mellem Creasy og Pita. Og Creasy skal nok sørge for, at de alle får, hvad de har fortjent.
Han er et geni, hvis betagende musik fylder den populære opera i Paris i 1870 - og en ensom sjæl, som skjuler sit vansirede ansigt bag en maske og gemmer sig i katakomberne under jorden.
Retsmedicinsk psykolog Alex Cross rejser til North Carolina og slår sig sammen med det flygtede kidnapnings offer Kate McTiernan for at jage "Casanova", en seriemorder, der bortfører viljestærke kvinder og tvinger dem til at underkaste sig hans krav. Sporet fører til Los Angeles, hvor duoen opdager, at psykopaten måske ikke arbejder alene.
Når det gælder om at stjæle luksusbiler, er Randall "Memphis" Raines et kapitel for sig. Han gør det hurtigt, professionelt - og i ren gentleman-stil. Men efter flere heldige år går han under jorden for at starte et nyt og mere hæderligt liv. Han slår sig ned i Pennsylvania og alt kører på skinner - i fire år. Så får han besked om, at hans lillebror Kip, der overtog hans gamle job, har fået problemer med den lokale mafia efter en mislykket opgave. For at redde Kips liv må Randall vende tilbage til sit gamle liv, samle sin gamle klike og færdiggøre jobbet. Men opgaven er farlig - og næsten umulig. I begyndelsen skulle de stjæle 50 luksusbiler på to uger. Nu skal han gennemføre det på kun 24 timer...
Nick Powell er den perfekte studerende, der lever det perfekte liv. Han er en køn, ung forfatter på rette vej, men en dag bliver han brutalt overfaldet og dør. Næsten i hvert fald. Nick befinder sig pludselig i en underlig spøgelsesagtig tilstand, hvor han er usynlig. Den eneste der kan høre og se ham er Annie, der bestemt ikke bryder sig om Nick.
Den garvede Cleveland-strisser "Big Bob" Carter og hans kone Ethel fejrer deres sølvbryllup med en campingtur til Californien sammen med deres nærmeste: datteren Lynn og hendes mand Doug- og deres spædbarn Catherine - samt teenagerne Brenda og Bobby. Alt går efter bogen, indtil Big Bob får den id‚ at skyde genvej gennem ørkenen. Da bilen bryder sammen, går det langsomt op for dem, at den er helt gal. De er ikke så alene, som de først troede. For gemt væk i ørkenen bor en gruppe overlevende fra de amerikanske atomprøvesprængninger i 1950'erne - hæslige, glubske, blodtørstige misfostre, som kaster sig over den lille familie
Kayoko's genfærd fortsætter sin forbandelse på uskyldige ofre. En ejendomsmælger og han yngre søster, Kyouko, besøger huset, hvor Kayoko og Kobayashi blev dræbt, og hvor familien Murakami er blevet meldt savnet. Hun bliver snart vanvittig, og hendes forældre bliver de næste ofre for Kayokos genfærd. Da dødsfaldene fortsætter, kommer kendetegnene fra forbandelsen frem i lyset...
Det succesfulde ægtepar Catherine og David har alt, de kan ønske sig. Men under overfladen er forholdet på katastrofekurs, og Catherine bærer på en voksende mistanke om, at David ser en anden. Da hun tilfældigt møder escortpigen Chloe, beslutter Catherine sig for at sætte David på den ultimative prøve... uden at vide, hvor meget hun rent faktisk sætter på spil... Det slår gnister mellem stjernerne i denne iskolde og sexede thriller, hvor de Oscar®-nominerede Liam Neeson og Julianne Moore får kamp til stregen af en forførende Amanda Seyfried - kendt fra superhittet "Mamma Mia!".
Brannigan er en hårdtslående politimand fra Chicago, som bliver sendt til London, for at hente en farlig gangster, men gangsteren bliver kidnappet. Sammen med det langt mindre aggressive engelske politi, må Brannigan på jagt, med lejemordere i hælen, i en by meget langt fra Amerika.
Den store detektiv Sherlock Holmes ankommer til New York City sammen med sin trofaste følgesvend Dr. Watson. Holmes' ærkefjende Moriarty er på spil og har udført det perfekte bankrøveri: En hel bankboks fuld af guldbarer er blevet tømt i løbet af natten! Undervejs kommer Holmes og Watson også i kontakt med Irene Adler, der afslører, at Moriarty har kidnappet hendes søn i et forsøg på at tvinge Holmes til at nægte at hjælpe politiet med at opklare røveriet. Men, som vi allerede ved, Sherlock Holmes er ikke typen, der kan sidde stille, når der er en uopklaret sag indenfor rækkevidde.
En mor er næsten ovre mordet på hendes datter fem år tidligere. Men en dag hører hun en stemme i telefonen sige: "Mor, det er mig. Kom og hent mig". Med hjælp fra en betjent og en journalist begynder en desperat jagt på den uhyggelige sandhed.
John Stockwells gyser Turistas handler ganske vist om en slags turister, men der er ingen palmetræsromantik over filmen. Efter en busulykke strander en gruppe ferierende i en lille brasiliansk landsby, hvor der er noget ravruskende galt i miljøet omkring dem. Selv om mange af de ankomne udgør en hård kerne af erfarne rejsende, så må de alle snart indse, at fantasien til at forestille sig, hvad der foregår på dette sted, slet ikke står mål med virkeligheden.
En rig ung mand lokkes til at iscenesætte en falsk kidnapning for at blive betragtet som en helt og på den måde vinde hjertet på den pige, han er forelsket i. Men en af de hyrede kidnappere bliver dræbt under skuespillet, og den unge mand må nu virkelig redde hendes liv, samtidigt med at han ikke kan afsløre, at det hele var et trick fra starten for at få hende.