Shang-Chi blev trænet som snigmorder af sin barske far i en meget ung alder, men har siden lagt sin fortid bag sig og forsøgt at opbygge et normalt liv i USA, blot for ufrivilligt at blive trukket tilbage i sin fars grusomme verden.

Gotham City har fået en beskytter, Batman. En nattens ridder der iklædt sort læderrustning og bevæbnet med højteknologisk isenkram spreder skræk og rædel i byens underverden. Men Gotham City har også fået en superskurk, Jokeren. En stjernepsykopatisk mesterforbryder med en syg sans for humor, der samler byens kriminelle til det endelig slag mod lov og orden i almindelighed og Batman i særdeleshed.

Under Anden Verdenskrig bliver børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy sendt væk fra Londons bomber og ud på landet. Her finder de et magisk skab, der giver adgang på eventyrlandet Narnia, hvor den onde heks Jadis har indført evig vinter. Heldigvis kæmper den gode løve Aslan imod, og børnene kaster sig også ind i kampen. Men de fire er ikke alle på samme side.

Ronjas liv får en fantastisk begyndelse. Da Ronja kommer til verden tordner det stygt over fjeld og skov, og røverhøvdingen Mattis er vild af glæde! Nu er Mattis-slægten sikret, og en kommende ny røverhøvding er født. Tror Mattis. For samme nat bliver der født endnu en røverhøvding.

Gotham City står over for to forfærdelige kriminelle trusler. Den bizarre, kyniske Pinvin og den elegante, gådefulde Kattekvinde. Kan Batman tage kampen op med disse to frygtindgydende modstandere på én gang? Især når den ene ønsker at blive borgmester, og den anden er tiltrukket af Gothams helt?

London, 1888. Mary Kelly og hendes venner lever i nød og elendighed på gaden i London. En dag bliver deres veninde Ann kidnappet og snart efter myrdes Polly. Snart står det klart en de jages én for én. Den talentfulde inspektør Abberline bliver dybt involveret i sagen og knytter nære bånd til Mary. Da han nærmer sig sandheden, står det klart, at morderen ikke giver op uden kamp.

Selvom der ikke er meget der tyder på det, er dagdrømmeren og nattevagten Larry, der arbejder på Naturhistorisk Museum, overbevist om, at han går en stor og dramatisk fremtid i møde. Og minsandten om han ikke får ret, da dinosaurer, gladiatorer, cowboys og mange flere på forunderlig vis bliver vakt til live en nat og begynder at udkæmpe drabelige kampe. For nogen skal jo dæmpe gemytterne og redde museet.

Det opdages, at en stor flåde af rumvæsener er på vej mod jorden fra Mars. Den amerikanske præsident gør sig klar til at tage imod dem, da han anser dem for venligtsindede - men dér tager han fejl. De har derimod tænkt sig at invadere jorden og lave rav i den.

Den 13-årige Goth pige, Cassie har problemer med at faldt til i den nye by og på den nye skole. Hun morer sig med at drille de populære børn og sin lillebror Max. Halloween nærmer sig og Cassie går på jagt efter skræmmende remedier. Hun opdager en mystisk butik, hvor hun finder en bog med titlen: "The Evil Thing". Max bliver ved med at plage hende om at læse bogen højt for ham og hun ender med at lade sig overtale på trods af bogens advarsel om ikke at gøre det! Da det når til den sidste, hvor der står en advarsel om ikke at tænke på "Den onde ting" kommer der for alvor gang i det uhyggelige eventyr!

Den forsagte og generte kunstner Patience arbejder for et stort medicinalfirma, men efter en ulykke med forsøgsmedicin, bliver hun genfødt som den sexede superheltinde Catwoman, der iført stramt lædertøj og med ekstraordinære katteagtige evner, tager kampen op imod kriminelle. Politimanden Tom forelsker sig i Patience, men situationen bliver kompliceret af, at han er sat på opgaven med at fange selvtægtskvinden Catwoman. Samtidig får Patience mere og mere svært ved at holde sin egen og Catwoman's personlighed adskilt.