Marty McFly er en typisk amerikansk teenager fra 1980'erne, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven DeLorean tidsmaskine, opfundet af den gale videnskabsmand Christopher Lloyd. I løbet af sin utrolige og forbløffende rejse tilbage i tiden skal Marty sikre sig, at hans kommende teenage-forældre, Crispin Glover og Lea Thompson, mødes og bliver forelskede, så han kan rejse tilbage til fremtiden.

Joel (Jim Carrey) bliver forbløffet over at opdage, at hans kæreste Clementine (Kate Winslet) har fået deres kaotiske forhold slettet fra sin hukommelse. I ren og skær desperation kontakter han opfinderen af processen dr. Howard Mierzwiak (Tom Wilkinson) for at få den samme behandling. Men da minderne om Clementine begynder at fortage sig, går det pludselig op for Joel, hvor højt han stadig elsker hende.

En jødisk komedieforfatter og en protestantisk sangerinde møder hinanden i New York, og sød musik opstår. De ved begge, at det kan være svært at finde den rette livsledsager i en verden befolket af intellektuelle kritikere, opskruede Rolling Stone-skribenter og selvhøjtidelige kunstnertyper. Gennem lange diskussioner om alt fra film til religion lærer de hinanden at kende, men forholdet bliver sat på prøve, da sangerinden overvejer at flytte til L.A.

Sultanens datter Jasmine vil ikke giftes med hvem som helst, så hun løber hjemmefra og falder for den gadesmarte Aladdin. Men sultanen onde rådgiver Jafar har planer om mere magt ved at gifte sig med Jasmine, så han gør alt for at lægge Alladin og Jamine forhindringer i vejen. Heldigvis har de et flyvende tæppe og en ånd i en flaske.

Den unge engelske digter Christian ankommer i 1899 til Paris og forelsker sig stormende i en af natklubben Moulin Rouge's kurtisaner, den smukke Satine. Hun efterstræbes også af natklubejeren Hertugen. Mod alle odds forsøger Satine og Christian at blive sammen, men en kraft, som ikke engang kærlighed kan overvinde, truer Satine.

Anden del af Kieslowskis film-trilogi, hvor hver film har sit udgangspunkt i de tre farver i tricoloren. Dominique - en ung smuk pariserinde - kræver i al dødsens alvor skilsmisse fra sin polske ægtemand, Karol. At han ikke længere kan tilfredsstille sin kone seksuelt, er noget den høje, franske dommer forstår. Parret bliver skilt på stedet. Totalt ydmyget, ribbet for alt han ejer - selv sit pas - lykkes det alligevel Karol at vende illegalt tilbage til Polen. Efter kommunismens fald er stemningen en god blanding af det totale anarki og nye muligheder efter kapitalismens rå lov. Det sorte marked er et eldorado for frygtløse og dristige mænd som Karol. Han tjener en formue og begynder at lægge udspekulerede planer.

Med charme, selvtillid og good looks er tennislæreren Chris et hit i Toms eksklusive klub - også hos ejerens søster Chloe. Chris og Chloe forelsker sig, men samtidig har også Toms kæreste Nola en godt øje til Chris. Mens brylluppet med Chloe bliver planlagt indleder de Chris en kort og hed affære med Nola. Et par måneder efter brylluppet med Chloe dukker Nola op igen, og så begynder det at gå helt galt for Chris.

I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.

Kathryn (Sarah Michelle Gellar) og Sebastian (Ryan Phillipe), to rige manipulerende teenage-stedsøskende fra Manhattens overklasse, udtænker i "Sex Games" en djævelsk plan. Det er sommerferie og Kathryn er blevet vraget af kæresten til fordel for den uskyldige Cecilie. Vild af hævntørst, udfordrer hun Sebastian til at ødelægge Cecilie ved at gøre hende til en billig tøs. Men Sebastian har fået øje på et langt bedre bytte. Rektors datter, Annette (Reese Witherspoon)! Kathryn og Sebastian vædder, at hvis han ikke kan forføre den uskyldige Annette inden skolestart, får Kathryn hans bil. Hvis han kan, får han... Kathryn!

Instruktøren Michael Winterbottom kaster sit søgende blik på et intimt forhold mellem parret Matt og Lisa. De går til rock-koncert og de dyrker sex, og så sker der ikke så meget andet i deres liv. Filmen har fået stor opmærksomhed på grund af de grafiske sex-scener, hvor skuespillerne simpelthen "gør det" rigtigt. Den danske fotograf Marcel Zyskind står bag billederne. Han har arbejdet sammen med Winterbottom på blandt andet Code 46.

* Baseret på en manga af Honna Wakou, føljeton i Moba Man. Kido Tatsuhiko flyttede til Tokyo for at deltage i en kunstskole og starte sit nye liv. I sin nye rum, der er et lille hul i væggen. Ved første kan han ikke se noget gennem det lille hul, men en nat gennem titter hul, så han en pige ved navn Ikuno Emiru, en perverteret voyeur der reb ham ind i sit peeping fetish ... Men hver ender få mere end de regnede efter. Bemærk: Oprindeligt bundtet med begrænset udgave af manga 13th og endelige volumen. En sexet Extended Edition Blu-Ray, der omfattede en ekstra nyt segment blev udgivet senere den 24. maj 2013.