Takket være en teknisk fejl og en snu advokat slipper narkohaj Carlito Brigante med fem år i fængsel. Alligevel er det nok til, at Carlito beslutter ikke at vende tilbage til sig gamle liv. Istedet overtager han ledelsen af en natklub ejet af advokaten. Men fortiden spøger og Carlito bliver hurtigt trukket ned i underverdenen igen.
Mestertyven Doc McCoy ved, at hans kone har været i seng med den lokale politichef for at få ham løsladt fra fængslet. Men han kan ikke vide, at en lang række af bedrag vil gøre livet surt for ham, når først han er ude - og i gang med at begå røveriet over alle.
Efter en voldsom storm, en tæt sky af tåge indhyller en lille Maine by, fældefangst kunstner David Drayton og hans fem-årige søn i en lokal købmand med andre mennesker. De opdager snart, at tågen skjuler dødbringende rædsler, der truer deres liv og værre, deres tilregnelighed.
Hitchcock har denne gang flyttet scenen til London, men temaet – en uskyldig mand, der er involveret i et mord, han ikke har begået – er på ingen måde nyt. Den unge Eve Gil (Jane Wyman) studerer drama på The Royal Academy, da hun støder ind i en gammel ven John Cooper (Richard Todd), der fortæller, at han er under mistanke for at have noget at gøre med en berømt persons død, fordi han har en affære med dennes kone Charlotte Inwood (Marlene Dietrich).
Alex, Jane og Sukie savner alle tre en mand. Til byen kommer Daryl Van Horne, der både er stenrig og har et usædvanlig godt tag på kvinder. Inden længe er de tre forført, og får efterhånden et indblik i Van Hornes bogstaveligt taget djævelske væsen. På trods af hans utrolige evner beslutter de tre kvinder at sætte en stopper for Van Hornes udskejelser.
Den kendte kriminalforfatterinde, Ariadne Oliver, får til opgave at skabe en mord-leg, som deltagerne i en sammenkomst på et smukt gammelt landsted kan forlyste sig med. Men Oliver har fra begyndelsen en fornemmelse af, at noget er galt. Hun får ret i sine bange anelser, da en af gæsterne, der spiller mordoffer, viser sig at være blevet myrdet i virkeligheden! Oliver må søge hjælp hos sin gode ven Hercule Poirot, især da flere dødsfald rammer landstedet.
Under en ferie på de vestindiske øer stifter Miss Marple (Helen Hayes) bekendtskab med major Palgrave (Maurice Evans), en charmerende ældre forfatter, der betror sig til hende og fortæller, at en af de andre beboere på hotellet er morder. Inden han når at fortælle morderens identitet til hende, bliver han selv myrdet, og så tager Miss Marple affære. Hun er sikker på at seriemorderen har slået til igen - og vil myrde flere, hvis hun ikke når at stoppe ham eller hende inden da!
Jonesy, Henry, Pete og Beaver: Fire uadskillelige venner, der sammen voksede op i en lille by i Maine. Som børn reddede de heltemodigt den mærkelige dreng Duddits fra døden. Dermed fik de en ekstra femte ven i kredsen, og samtidig blev Duddits’ mystiske, overnaturlige kræfter overført til deres venskabsbånd. Tyve år efter lever de fire mænd hver deres tilværelse. Da en forfærdelig ulykke næsten tager livet af en af dem, får ingen af dem mistanke om, at ulykken har en sammenhæng med de uhyggelige kræfter, der er forbundet med Duddits. Først da de mødes til deres årlige jagtsammenkomst i en hytte i skoven, opdager de, at noget er helt galt. Til at begynde med dukker en jæger op, som uden at vide det bærer på en forfærdelig smitte. Derefter starter en snestorm, der fører en mystisk og ødelæggende kraft med sig. Den opsluger nogle af dem og bliver en trussel mod hele menneskeheden.
Gyseren 'Night Swim' handler om en kvinde, der svømmer i en pool ved aftentid, bliver terroriseret af en ond ånd. Filmen er produceret af Blumhouse, der også stod bag Sinister og Insidious, og den bygger på en kortfilm af samme navn også instrueret af Bryce McGuire.
Agatha Christie´s berømte detektiv Hercule Poirot (Peter Ustinov) bliver på sædvanlig vis indblandet i en speget mordsag med næsten lige så mange mistænkte som implicerede. Den hårrejsende affære foregår i fine adelige engelske kredse, hvor Lord Edgware, som er gift med en ung amerikansk filmstjerne, pludselig findes myrdet. Adskillige personer viser sig at have god grund til at have begået mordet, men det viser sig også, at de alle har ganske fine alibier. Hvem har begået mordet?