Fish Tank er fortællingen om Mia, en vred 15-årig, der bor sammen med sin mor og sin irriterende lillesøster. Hun er blevet smidt ud af skolen og er blevet frosset ude af sine venner. Hendes mor, der selv var et barn, da hun fødte Mia, kan ikke rigtig håndtere forældrerollen på grund af sin egen spolerede ungdom og tænker ofte mere på sine egne kærester og fester end døtrenes velfærd. Men der kommer en ny mand ind i deres liv, Connor, som er rolig, charmerende, pæn og holder af dem alle, og selv Mia begynder at åbne op over for ham.
Året er 1993 og teenageren Cameron Post lever et helt almindeligt liv som den helt perfekte gymnasieelev. En dag tager hun sig endelig mod til at kysse en pige på bagsædet af en bil, men dette intime øjeblik afbrydes, da pigerne opdages. I den dybt religiøse lille by betragtes homoseksualitet som en synd, og Cameron sendes til en kristen omvendelseslejr i håbet om, at hun på lejren kan ”pray away the gay”. På lejren møder Cameron imidlertid en gruppe ligesindede unge, som hun hurtigt bliver venner med, og for første gang i sit liv føler hun sig ikke længere så alene.
Her er sagen: Dr. Drakken har en ond, ny plan for verdensherredømmet, men hans succes afhænger af at finde Kim Possibles svaghed. Kan det have noget at gøre med den lækre Eric? Måske… Kim er bestemt distraheret af skoleballets drama. I mellemtiden har Ron travlt med små stykker legetøj, da hans yndlingsrestaurant, Buenas Nachos, går over til den mørke side. Nu opfører han sig som en nørd - lige når Kim har mest brug for ham. Hvis dr. D kan holde presset ved lige, må KP overgive sig. Men det er ikke forbi, før det er SÅ forbi!
April og hendes kæreste ankommer til hendes familien hytte i skoven, for at gøre den klar til salg. Han prøver at tage sig sammen til at fri til hende, mens hun bare vil have en rolig og fredelig weekend. Uheldigvis har kæresten inviteret sin larmende ven og dennes bedre halvdel, så stilhed bliver der ikke meget af. Mildt i det hele falder en UFO ned i den nærliggende skov, og pludselig får alle noget helt andet at tænke på. Denne temmelig underholdende, men også ret ujævne, science-fiction film, er proppet med alle tænkelige UFO og Alien klicheer. Tonen strækker sig fra hudløst ærlige dramatiske scener, over ufrivilligt komiske scener, til satiriske scener, der gør nar af genres faste elementer. Det er somme tider lidt kaotisk, men aldrig kedeligt!
Massehysteri bryder ud, da forældrene i en forstadsby pludselig får en ubændig trang til at dræbe deres børn. Nicolas Cage tonser skrigende rundt i eget hjem for at få kål på sit afkom, assisteret af sin ægtefælle, der spilles af Selma Blair.