Det episke og ærefrygtindgydende storværk Andrei Rublev med den danske titel Den yderste dom er Andrei Tarkovskijs anden spillefilm. Den tre timer lange film var klar til premiere i 1966, men grundet problemer med den russiske censur fik den først officiel premiere i 1969 i begrænset distribution. Værkets samlende karakter er den russiske ikonmaler Andrei Rublev. Filmen kredser om Rublevs såvel fysiske som mentale rejse gennem middelalderens Rusland. Den gennemgribende tematik i filmen er mennesket i relation til og som konsekvens af dets omverden - en tematik, der genfindes i flere af Tarkovskijs senere film.
Den kolde krig raser mellem USA og Rusland. Som udfald af en teknisk fejl beordres en atom-udstyret bombeeskadrille fra det amerikanske forsvar at bombe Moskva. Med alle midler forsøger amerikanerne selv at få standset missionen og dermed undgå startskuddet til en verdensudslettende atomkrig. Den amerikanske præsident tvinges til at træffe en chokerende, men nødvendig beslutning af umenneskelig kaliber.
Vi skriver 1942 og nazisterne gør et dødeligt indhug gennem Rusland. Under ledelse af Kruschevs gør indbyggerne i Stalingrad modigt modstand ansporet af deres lokale helt Vassili Zaitsevs meritter. Vassilis bedrifter som fremragende snigskytte er blevet legendariske - takket være propagandaen der spredes af vassilis bedste ven, en politisk officer ved navn Danilov. For at sætte en stopper for Vassili sender tyskerne deres bedste snigskytte, major Konig til Stalingrad. Da Vassili og Danilov begge forelsker sig i en smuk soldat lader Danilov sin ven i stikken da han overlader det til Vassili at møde sit tyske modstykke alene. Mens byen brænder indleder Vassili og Konig en listig leg om katten med musen og fører en helt privat krig om mod, ære og fædreland.
Sovjetunionen 1953: Kommunistpartiets top går i panik, da deres øverste leder og diktator, Josef Stalin, pludselig falder om og dør. For hvem skal nu regere nationen? Den naturlige efterfølger, Georgij Malenkov, har rygrad som en karklud. Chefen for sikkerhedspartiet, Lavrentij Berija, og Nikita Khrusjtjov, sker derimod ikke mange midler i deres kamp for at erobre magten.
I en alder af seks år er amerikanske Bobby Fischer allerede ved at vise sig som et skakgeni. Som teenager er Fischer blevet international stormester, men hans uberegnelige opførsel sender ham på kant med omgivelserne. I 1972 møder han sovjetrusseren Boris Spasskij i "århundredets match". Men Fischer opfører sig stadig mere bizart, og selv hans rådgivere er i tvivl, om han er ved sine fulde fem.
Håbet om endelig at komme væk fra fattigdom og væmmelige katte gør, at musefamilien Muskowitz beslutter sig til at emigrere til Amerika. Under rejsen over Atlanten, bliver lille Fievel skyllet overbord og flyder på må og få ind i New Yorks havn. Til sin forskrækkelse opdager den lille mus, at der lurer mange farer i det nye hjemland - og gaderne er ikke lavet af ost - som han havde fået fortalt! Et festligt, godmodigt og gribende eventyr! Et tegnet mesterværk for hele familien!
En genetisk udviklet snigmorder med dræbende stil og dødeligt sigte, kun kendt som Agent 47, eliminerer strategiske mål på vegne af en tophemmelig organisation. Men selv den mest professionelle kan blive snydt, så da han en dag selv bliver den jagede, sætter 47 alt ind på at overleve et internationalt spil om liv og død. Nu venter der hans tidligere arbejdsgivere en skæbne, der er værre end døden. De må betale prisen for deres forræderi til Hitman! Et af verdens bedst sælgende hit action videogames, HITMAN, kommer skrigende til live med kuglerne kvinende fra begge højtkalibrede pistolløb i denne benhårde, ucensurerede action-thriller med Timothy Olyphant (Die Hard 4.0) i hovedrollen. Danske Ulrich Thomsen spiller med som russisk skurk.