Vietnam-veteranen Majestyk har grundlagt en melonfarm, men mafiosoen Renda ødelægger hans høst. Majestyk bliver rasende, og nu er der optræk til hævn.

Den aldrende småforbryder Lou bilder sig ind, at han engang var en stor kanon tilbage i 'de gode gamle gangsterdage' i Atlantic City. Hans genbo, servitricen Sally, drømmer om et job som croupier i Monte Carlo. Da hendes mand, der nu venter barn med Sallys søster, kommer forbi med en ladning stjålen kokain, øjner Lou og Sally en chance for at få deres drømme opfyldt.

John Dillinger røver banker i 1930'ernes USA, og hans dristige bedrifter gør ham til lidt af en folkehelt. Men måske lever Dillinger på lånt tid, for FBI-manden Melvin Purvis er fast besluttet på at få ram på den berygtede bankrøver og hans bande.

Madeas er efter en domstolsafgørelse lige blevet tilkendt myndigheden over den oprørske Nikki, der er løbet hjemmefra. Hendes niecer Lisa og Vanessa har problemer med deres privatliv, og så skal hun oven i købet nå at organisere en familiefest.

De færreste er nok klar over, at den sande ordensmagt i dagens Manhattan udgøres af troldmesteren Balthazar Blake, der holder sin ærkefjende, Maxim Horvath, i ave med magi. Men Blake har efterhånden svært ved at klare jobbet alene, og derfor rekrutterer han den nørdede studerende Dave som sin lærling. Efter et lynkursus i troldkunst er Dave klar til at møde sit livs største udfordring.

"Elsa og Fred" er historien om to mennesker, der i slutningen af liv, opdager, at det er aldrig for sent at elske og gøre drømme til virkelighed. Elsa har levet de sidste 60 år og drømt om et øjeblik, Fellini allerede havde forudset: scenen i 'La Dolce Vita' på Fontana di Trevi. Den samme scene uden Anita Ekberg, men med Elsa i stedet.

Charlton Heston er i cockpittet i denne utrolige opfølger til Airport. Han skal med livet som indsats forsøge at redde flyet og dets passagerer efter en kollision med et privatfly. Myrna Loy, Helen Reddy, Linda Blair, Dana Andrews, Efrem Zimbalist Jr., Gloria Swanson, Sid Caesar og George Kennedy fra den oprindelige Airport er også ombord i denne højtflyvende thriller.

Kærlighed kan være kompliceret – særligt da Vince går med til hemmeligt at gøre kur til Kath over SMS på James' vegne, mens han selv er ved at falde for hende.

Spike Lees fotograf gennem mange år, Ernest Dickerson, er med denne barske gangsterfilm selv gået over i instruktørfaget. Han fortæller om King David, en af gadens forbrydere, som myrdes kort efter, at han er kommet ud af fængslet med ønske om rehabilitering. En håbefuld forfatterspire (David Arquette) får fat i nogle bånd, den myrdede bandit har optaget. I en række brutale flashbacks gengives historien om King Davids kriminelle og voldsomme liv.