Professor Marcus har planer om at røve to armerede pengetransporter ved hjælp af en bande småkriminelle. De kender ikke hinanden, men slår sig sammen for at udføre det aktuelle kup. De udarbejder strategien for kuppet på første sal i en herskabsvilla, der ejes af Mrs. Louisa Wilberforce - en temmelig excentrisk ældre dame, som tror, at Professor Marcus og hans "venner" er medlemmer af et orkester og samles dagligt for at øve sig.

Lawrence og Freddie er fuskere med stort F. De lever højt på at narre stakater fra rige kvinder ved den franske Riviera. En dag bliver de bliver enige om, at området ikke er stort nok til dem begge og aftaler, at den første det kan få 50.000 dollars ud af en ung kvinde vinder retten til territoriet, mens den anden i stedet må finde nye jagtmarker. I den kamp gælder alle tricks.

I en mørk baggård i centrum af Los Angeles står en flok bargæster og hepper på to, som er i gang med en slåskamp. Den ene er Henry Chinaski, "barfluen", som hænger ud i baren, fra før den åbner til den lukker. Den anden er Eddie, bartenderen. Henry er blodig og forslået, men da Eddie spørger, om han har fået nok, fnyser Henry:"Quittin' to you would be like swallowin' piss for eternity".

Klatreren Gabe arbejder for redningstjenesten i Rocky Mountains, da det går galt. Hans kollegas kæreste styrter i døden, og stærkt plaget af skyldfølelse siger Gabe sit job op. Alligevel lader han sig overtale til at hjælpe en gruppe hikere, der er strandet på en sneklædt bjergtop. De nødstedte "hikere" viser sig imidlertid at være en bande svært bevæbnede forbrydere, og Gabe må kæmpe for sit liv i de svimlende højder.

Ignacio er en kok på et kloster, der laver mad til forældreløse børn om dagen, mens han om natten forvandles til Nacho Libre - en berygtet bryder i trikot. Nacho anspores af gadebumsen Esqueleto "The Skeleton" til at udfordre Mexicos mest frygtede brydere til kamp for at redde børnene og gøre sine hoser grønne hos Søster Encarnación, der er hans inspirationskilde og forbudte kærlighed.

Parker er ikke den mest vellykkede kriminelle. Sammen med Longbaugh ender de ofte med at have taget munden for fuld. Under et noget specielt og lovligt forsøg på at skaffe sig hårdt tiltrængte penge, overhører de en samtale, de ser store muligheder i. Et par, Chidducks, venter barn ved hjælp af rugemoderen Robin. Hun får en million dollars for at gøre det. Hvor meget vil parret så ikke være villig til at betale i løsepenge, hvis de kidnapper barnet? Men det er først, da de har barnet i deres magt og har sat kursen mod Mexico, at de finder ud af, hvem det er, de har at gøre med. Snart deltager folk fra begge sider af loven i jagten.

Den uimodståelige Joe og hans hypokondriske partner Terry er stukket af fra fængslet. På deres vej gennem USA og under navnet "The Sleepover Bandits" røver de den ene bank efter den anden for at finansiere deres fremtidige plan om et øjensynligt mere lovlydigt liv syd for grænsen. I deres spor efterlader de kaos, forklædninger, smadrede biler og en tilbedende offentlighed lige indtil de møder Kate, en frustreret husmor som de tilfældigt "støder ind i" på vejen…

Franny, Christine og Jane lever udadtil et lykkeligt og ubekymret liv i det vestlige Los Angeles med deres mænd og penge, mens Olivia (Aniston) har mistet både sin elskede og sit job. For at få tingene til at hænge sammen tager hun arbejde som rengøringsdame, men hendes fremtid ser ikke lys ud. De tre veninder er bekymrede for Olivia og forsøger at hjælpe hende så godt de kan, men de har deres egne problemer at slås med hjemme og gør alt, hvad de kan, for at holde sammen på glansbilledet, som stille og roligt er ved at krakelere...