Strømeren McClane er blevet skilt, er begyndt at drikke og har mistet forældrerettigheden over sine børn. Et stormagasin bombes og bagmanden, Simon, kræver at McClane sættes på sagen. Her begynder et kapløb, hvor McClane skal redde alt fra legepladser til subway-tog og Wall Street.

Riggs og Murtaugh får deres sværeste opgave nogensinde, da de skal beskytte den mildt sagt irriterende Leo Getz mod hans tidligere arbejdsgivere – et sydafrikansk narkokartel. Leo fatter ikke situationens alvor og er glad for at "arbejde sammen med" rigtige politimænd. De får travlt med at opklare sagen, inden de selv kommer til at slå den snakkesalige Leo ihjel.

Juleaften skal newyorker-politimanden John McClane hente sin kone i Washingtons lufthavn. Samtidig planlægger en gruppe brutale terrorister at befri en tidligere sydamerikansk diktator, der skal retsforfølges i USA. Den internationale lufthavn, der summer af juletravlhed, er på kort tid forvandlet til det totale kaos. Men McClane kan ikke vente på, at andre forsøger at tale terroristerne til fornuft, hans kone sidder nemlig i et af de fly, der - næsten tørlagt for brændstof - kredser over lufthavnen. Der er ingen tid at spilde, og med sit sædvanlige overmod og sine ni liv kaster frygtløse McClane sig ind i kampen mod terroristerne.

Riget i midten regeres af den mest flamboyante kejserfamilie, verden har set. I dybeste hemmelighed har kejserinden kastet sig ud i en affære med sin stedsøn. Og da kejseren vender uventet hjem, finder han sin hustu i en tilstand af psykotisk besættelse. Intrigerne blomstrer i det sagnomspundne kejserpalads, og imens er tusindvis af guldklædte krigere på vej mod byen.

På grund af radioaktiv stråling muterer fire unge skildpadder, så deres intelligens og størrelse får en ordentlig vitaminindsprøjtning. De tre gutter bor i kloaksystemet under New York, hvor de hyggesnakker og spiser pizza. Under den muterede rotte Splinters kyndige vejledning øver padderne sig kung fu. Det bliver der god brug for, da skurken Shredder kommer på banen!

Riggs og Murtaugh er på sporet af den tidligere politimand Jack Travis i en sag om stjålne våben, mens de forsøger at ryste den stadig lige utålelige Leo Getz af sig. Mens Murtaugh ser frem til sin snarlige pension, forsøger Riggs at holde op med at ryge, skyde fumlegængere og gøre indtryk på en kvindelig betjent, som er umulig at imponere. Dertil skal han bruge en pakke hundekiks og en lille håndfuld skudsår.

En cyberterrorist går til angreb på USA's infrastruktur. Alle vitale computersystemer begynder at lukke ned, og snart er landet på randen af kaos. Det er op til John McClane at bremse den gådefulde terrorist. Der venter ham lidt af en opgave, for McClane er verdens mest analoge strømer. Han ved intet om computere, men nogle gange kræver digitale problemer analoge løsninger.

Murtaugh og Riggs er på den igen. Denne gang drejer det sig om japansk menneskesmugling og falskneri, mens der på hjemmefronten diskes op med graviditet, giftermål og ukendte svigersønner.

Alice er på et hængende hår sluppet ud af den underjordiske Hive Facility, men bliver hurtigt trukket ind i krigen mellem de levende og zombierne over jordens overflade.

Andet kapitel af historien om de fire muterede skildpadder, der fra deres skjul i New Yorks kloakker stiger op i dagens lys for at bekæmpe den onde Shredder, som har i sinde at bemægtige sig New York ved hjælp af muterede kæmpe-uhyrer.

Efter i nogle år at have søgt efter sin hjemplanet Krypton vender Superman tilbage til Jorden blot for at opdage, at meget har forandret sig. Hans livs kærlighed, Lois Lane, er blevet forlovet og har fået et barn med en anden mand. Hun er kommet videre i sit liv, og som det er tilfældet med resten af menneskeheden, har hun fundet ud af at klare sig i en verden uden Superman. Den situation ændrer sig imidlertid lynhurtigt, da Lex Luthor sætter gang i en diabolsk plan om at overtage verdensherredømmet, og Superman tvinges ud i et episk opgør med sin ærkefjende i et desperat forsøg på at redde millioner af uskyldige mennesker – og ikke mindst Lois og hendes søn!

Ved et tilfælde bliver April sendt tilbage i tiden til det 17. århundredes Japan. De tre ninjapadder sætter straks efter hende. I det gamle Japan må de 4 gutter overvinde en række samuraier anført af den lede Lord Norinaga inden de kan vende tilbage til kloakkerne under nutidens New York.