Den unge forfatter Paul Varjak flytter ind i en lejlighed i New York og får her den temperamentsfulde og lettere excentriske Holly Golightly som nabo. Hendes livsstil både forvirrer og fascinerer ham. Til de mange fester, hun deltager i, er hun sexet og sofistikeret, men når de er alene sammen, forvandler hun sig til et sødt, men usikkert bundt neuroser. Langsomt forelsker han sig i hende.
For ti-årige Jess er livet en lang kamp op ad bakke; han er upopulær i skolen, hans forældre har ikke råd til at købe det nyeste og smarteste tøj til ham og Janice fra ottende er konstant ude efter ham. Men en dag flytter pigen Leslie ind i huset ved siden af og hun er også anderledes og udenfor. De bliver hurtigt gode venner og begynder at udforske skovene rundt om deres huse. Sammen skaber de et vidunderligt fantasiland kaldet Terabithia, hvor de er helte og bekæmper gnomer, kæmper og andre fantasimonstre. I Terabithia kan de klare alt, og pludselig er hverdagens problemer ikke længere uoverstigelige. Men den største udfordring af alle venter forude for Jess…
Ronjas liv får en fantastisk begyndelse. Da Ronja kommer til verden tordner det stygt over fjeld og skov, og røverhøvdingen Mattis er vild af glæde! Nu er Mattis-slægten sikret, og en kommende ny røverhøvding er født. Tror Mattis. For samme nat bliver der født endnu en røverhøvding.
Nogle familier er lidt mærkelige. Den her er et eventyr! Tag med på dit livs rejse i Disneys suveræne Klassiker ”Min Skøre Familie Robinson” – et spændende eventyr, der tager dig med til en fantasiverden fuld af overraskelser. Følg den unge opfindernørd Louis, når han rejser gennem tiden for at lede efter den familie han aldrig har mødt. I året 2037 er syngende frøer, hunde med solbriller og talende dinosaurer helt normalt. I sin søgen, opdager Louis pludselig, at fremtidens skæbne hviler i hans hænder. Men han kan ikke redde verden alene – han skal have hjælp til at fortsætte fremad, og tro på sig selv og sine idéer. Med andre ord: han skal have hjælp af den skrupskøre familie Robinson! Min Skøre Familie Robinson tager dig med på en sjov og fantastisk rejse for hele familien. Se også alt det seje bonusmateriale med blandt andet et helt nyt spil, fraklippede scener og meget mere!
Forfatteren Lee Israel har nydt en vis succes med sine biografier af berømtheder. Men ingen vil udgive hendes nye bog, og i desperation begynder hun i stedet at fremstille breve "skrevet af" kendte, døde forfattere. Hendes falsknerier bliver et hit, og pludselig kommer hun til penge. Men hvad sker der, hvis hun bliver afsløret?
Greg Focker er dybt forelsket i sin kæreste Pam. Da de sammen skal tilbringe en weekend med hendes forældre, forbereder han sig på at fri til hende. Pams far Jack er dog alt andet end begejstret for Greg, og han gør intet for at skjule det. Samtidig synes den håbefulde ungersvend forfulgt af uheld under sine forsøg på at gøre et godt indtryk på familien.
Den forsmåede Kate, drager til Frankrig for at hente sin kæreste ud af kløerne på en fransk skønhed. Kate får hjælp af Luc, der hævder, at han er specialist udi forførelsens kunst. Men Luc har ikke helt rent mel i posen.