Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.

Servitricen Cecilia flygter fra sin triste hverdag ind i biografens mørke. Da hun har set "The Purple Rose of Cairo" fem gange sker det helt fantastiske at filmens helt træder ud af biograflærredet og ned i biografen til sin trofaste fan. Det er kærlighed ved første blik, men ikke helt uden problemer.

Kan verdens største og dejligste filmstjerne virkelig forelske sig i en helt almindelig og lidt forvirret boghandler? Ja, hvis hun spilles af Julia Roberts og han af Hugh Grant, og de helt bogstaveligt støder sammen en forårsdag på Portobello Road i Londons Notting Hill kvarter.

Af en halvgal EDB-nørd arver Viktor et tophemmeligt simuleringsprogram, og snart har han fundet sin nye leading lady... Hun er enhver instruktørs ønskedrøm. I modsætning til sine kolleger af kød og blod bliver hun ikke gammel, og hun tager ikke et gram på. Hun bliver aldrig fuld, så hun skal ikke på afvænning. Hun har hverken en agent, en manager, et følge eller en religiøs guru. Hun forlanger ikke en større beboelsesvogn eller et privat jetfly. Hun laver selv alle sine stunts, så hun har ikke brug for en dubleant til at udføre dem. Hun har ingen problemer med at optræde nøgen – tøj er blot en valgmulighed. Hun er programmeret til at elske ethvert manuskript, hun bliver tilbudt. Hun går ikke op i penge. Det eneste, hun kræver, er en stikkontakt.

Chucky er død, og det samme er hans kone, Tiffany, men deres afkom lever, så sønnen Glen er nu på vej til Hollywood, hvor en film om hans forældres psykopatiske seriemord bliver indspillet. Glen er på jagt efter sin familie, og i Hollywood lykkes det ham at genoplive Chucky og Tiffany, som melder deres ankomst med et brutalt hævntogt mod filmbyen. Men Glen er ikke glad. For Chucky og Tiffanys efterfølger har ikke arvet tørsten efter blod - endnu...

Skuespilleren Jack Wyatt har brug for et hit for at få karrieren tilbage på rette spor. Han ser filmatiseringen af en populær tv-serie som sin chance. Den ukendte Isabel får den kvindelige hovedrolle og skal spille en heks, der bliver husmor. Situationen bliver indviklet, da de to skuespillere falder for hinanden, og det viser sig, at Isabel faktisk er en virkelig heks.