Azur og Asmar er som dag og nat. Azur har blå øjne og er lys og rig. Asmar har sorte øjne, og han er mørk og fattig. Men de to drenge vokser op som brødre, fordi Asmars mor også er en kærlig amme for Azur. Begge elsker, når hun fortæller om den arabiske fe, djinnien, der skal befries af en prins. Men skæbnen adskiller de to, der først mødes igen som voksne, nu som rivaler om djinniens gunst.

En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.