Med sit blændende og nærmest naive smil, følger vi Ed Wood, som forsøger at blive en anerkendt instruktør. Hans overtalelses evner fejler bestemt ikke noget, da det lykkes ham at skaffe kapital til alle sine film. Problemet er bare, at Ed Wood ikke er det mindste perfektionist, og selv en væltende gravsten på en kirkegård i en central scene, bliver ikke taget så nøje. Omgivet af underholdningsbranchens skøreste udskud tager Ed kunsten at skabe dårlige film til et helt nyt lavpunk.

Servitricen Cecilia flygter fra sin triste hverdag ind i biografens mørke. Da hun har set "The Purple Rose of Cairo" fem gange sker det helt fantastiske at filmens helt træder ud af biograflærredet og ned i biografen til sin trofaste fan. Det er kærlighed ved første blik, men ikke helt uden problemer.

Kan verdens største og dejligste filmstjerne virkelig forelske sig i en helt almindelig og lidt forvirret boghandler? Ja, hvis hun spilles af Julia Roberts og han af Hugh Grant, og de helt bogstaveligt støder sammen en forårsdag på Portobello Road i Londons Notting Hill kvarter.

Michael Dorsey er skuespiller i New York. Forgæves prøver han at få sig et job, men først da han udgiver sig for at være kvinde, kommer der gang i karrieren - for slet ikke at tale om kærligheden. Uheldigvis kan pigen, han forelsker sig i, ikke se ham som andet end en nær og kær veninde.

Ernst Lubitsch' mesterlige satiriske komedie foregår i det besatte Warszawa under Anden Verdenskrig. En gruppe teaterskuespillere, anført af Joseph Tura og hans kone Maria, bliver involveret i den polske frihedskamp og får til opgave at stoppe en spion, som ligger inde med information, der er farlig for modstandsbevægelsen. Tura giver sig ud for spionen og opsøger den nazistiske leder "Koncentrationslejr"-Ehrhardt.

Rob og Steve er tilbage. Seks måltider seks forskellige steder på road-trip fra Atlanterhavet til Middelhavskysten på besøg i Cantabrien, Baskerlandet, Aragonien, Rioja, Castilla-La Mancha og slutteligt Andalusien. Steve har nu rundet det skarpe 50´er-hjørne, og er stadig på jagt efter kærligheden.

Brad har en udmærket karriere og lever et komfortabelt liv i Sacramentos forstæder sammen med sin hustru og sønnen, der er musikalsk begavet. Livet er dog ikke ligefrem endt som han forestillede sig i sine velmagtsdage på universitetet. På en tur med sønnen til Boston, hvor Brad læste i sin ungdom, kan Brad ikke lade være med at sammenligne sig selv og sit liv med det gamle slæng, der alle har stor succes: en Hollywood mogul, en hedgefond grundlægger, en tech-entreprenør, samt en politisk ekspert og bestseller forfatter . Brad forestiller sig deres rige, glamourøse liv alt imens han frygter, at den hyggelige middelklasse tilstand hans liv bærer præg af, er alt han nogensinde vil opnå. Da omstændighederne tvinger ham til at genoptage kontakten til sine forhenværende venner, begynder Brad dog at tvivle på, hvem der egentlig lever det gode liv.

Mark er en afdanket, kluntet og fattig wannabeskuespiller. Han tager sig af sin bror, der er lam, og bøvler med sin kæreste, Sally, der ikke gider deres forhold længere. Hans liv handler om at gå til prøver på roller, som han aldrig får, snyde viceværten for huslejen og snakke med overboen Pearce. Marks lejlighed sejler ligesom hans liv: køkkenvinduet binder, loftet er ved at falde ned og lyset fungerer ikke. En dag skal alt dette dog ændre sig for den desillusionerede Mark. Da lysekronen falder ned og dræber den paralyserede bror, er gode råd dyre, og da den ophidsede vicevært glider i køkkenet og ligeledes dør, ser situationen sort ud for Mark... For broren og viceværten er ikke de eneste uheldige mennesker i Marks nærhed. Hvordan overbeviser man omverdenen om, at man er uskyldig, når ligene bliver ved med at hobe sig op?

Den 42-årige berømte komponist / dramatiker George Webber er inde i en midtvejskrise. Han er i et seriøst forhold med den 38-årige gamle skuespiller / sanger Samantha Taylor, som han elsker, selvom han indrømmer deres forbindelse er mere intellektuel end det er følelsesmæssige. Hun elsker ham, på trods af at hun knap kan tolerere hans ofte infantile opførsel. Denne adfærd omfatter spionage på en naboens seksuelle møder med en bred vifte af kvinder, hvilket naboen ved, da han selv gør det. Da George er ude at køre en dag, ser han en ung kvinde, som han mener er den smukkeste skabning, han nogensinde har set - en "elleve" på en skala fra ti, tiere, som han ikke troede eksisterede før hende. Ud over det faktum, at hun formentlig er halvdelen af hans alder, er et andet problem med Georges forelskelse, at hun er lige ved at skulle giftes.