I Israel kan man kun få en skilsmisse eller gett, hvis manden går med til det. Filmen handler kvinden Viviane Amsalem og hendes kamp for at blive skilt.

Angie arbejder hårdt for at køre sin onkels virksomhed, men hendes kusine Candace får æren for det. Ved dne årlige julemaskerade, giver masken og kostumet Angie friheden til at smide hæmningerne, og den rige ungkarl Nicholas får hurtigt øje på hende. Men Angie er nødt til at gå inden hun når at fortælle hvem hun er, og Nicholas kastes ud i at løse et mysterie, for at finde hende, i denne moderne version af det klassiske eventyr.

Anna og Ben er gift, men ægteskabet går ikke ret godt. Det er faktisk helt forfærdeligt. De kan nærmest ikke have en samtale, uden at det udvikler sig til et skænderi, og den parterapi, de går til, virker ikke. I et sidste forsøg på at holde fast i deres forhold beslutter Anna og Ben sig for at prøve noget nyt: Musik! De starter et band, hvor alle deres sange er baseret på deres konflikter og skænderier! Adam Pally og Zoe Lister-Jones spiller parret i centrum, og sidstnævnte har også både skrevet og instrueret.

Frankie (Harris Dickinson) har ikke meget indhold i sit liv. Han bor hjemme, hvor hans far er døende. Han går ikke i skole. Han har ikke noget arbejde. Han er i starten af tyverne og bruger tiden på at hænge ud med sine tabervenner i Brooklyn. Da han begynder at interessere sig for det lokale homoseksuelle miljø, begynder hans familie og venner at stille spørgsmål. Frankie indleder derfor et forhold til Simone (Madeline Weinstein), en ung kvinde, der heller ikke har meget indhold i sit liv, men som giver ham et godt alibi for, hvordan han i virkeligheden bruger sine nætter. Men facader har det med at krakelere.