Et sælsomt syn møder drengen Pazu, da den jævnaldrende Sheeta langsomt daler ned fra himlen med en magisk amulet om halsen. Det viser sig, at både Pazu og Sheeta drømmer om at finde Laputa, det svævende slot. Den forældreløse Sheeta håber at finde sandheden om sin familie på Laputa, men regeringens agenter og en gruppe pirater er også på jagt efter det sagnomspundne slot.
Drengen Sosuke bor med sin dejlige mor på en klint med havudsigt. Og ligesom prinsen møder havfruen i H. C. Andersens eventyr, så samler han en dag guldfisken Ponyo op i brændingen. Den storøjede, røde hunfisk føler straks en fundamental samhørighed med sin nye menneskeven. Ved hjælp af lidt oceanisk magi udvikler hun lemmer og stemmebånd, så de kan lege og spise skinkemadder sammen på landjorden!
Mars. Få dage før Allehelgensaften 2071. Nogle skurke sprænger en tankbil i luften på Highway 1 og slipper en dødelig virus fri, som dræber hundredvis af mennesker. Fordi myndighederne frygter et endnu mere ødelæggende biokemisk angreb, udloves der en astronomisk dusør for pågribelse og anholdelse af den person, som står bag attentatet. På rumskibet "Bebop" keder Spike og hans besætning af dusørjægere sig og mangler penge. Men nyheden om dusøren ændre alt.
Animationsstudiet bag The Animatrix er ophavsmænd til denne nye visuelt imponerende animerede film, der bygger på den populære japanske manga, som er skrevet af Taiyo Matsumoto. Livet i Treasure Town kan være både let og hårdt. Og det er ikke mindst tilfældet for heltene, Black og White - to gadedrenge, der vogter over byen og kæmper mod en sværm af fortidige Yakuzaer og overjordiske lejemordere, som forsøger at tage magten i byen.
Askepot er en ung, smuk og forældreløs pige, som slider og slæber for sin stedmoder og hendes forkælede døtre, der ikke behandler hende særlig godt. Askepot drømmer om at komme til bal på kongeslottet og danse med prinsen, men bliver hele tiden på ondskabsfuld vis, forhindret i at få sin balkjole færdig, trods ihærdig hjælp fra vennerne Tim og Bum. Med hjælp fra den gode fe, klarer de det alligevel og drømmen bliver til virkelighed! Men tiden er knap – ved midnat brydes fortryllelsen og hun forvandles fra en skønhed til en helt almindelig pige igen...
En militær rumsonde falder ned i nærheden af en lille by i New Mexico. Et hold soldater bliver sendt ud for at hente den hjem, men man hører intet fra dem. Det viser sig, at sonden har haft "noget" med fra rummet. Hvad det end er - en sygdom, eller en organisme - så har det slået alle byens beboere ihjel. Undtagen to: En gammel man og en baby. Et hold forskere bliver samlet i et tophemmeligt laboratorium i Nevada for at finde ud af, hvad der er sket. Men tiden er knap og hele menneskeheden er i fare.
Joanna flytter modvilligt med mand og børn fra New York til den lille provinsby Stepford i Connecticut. Men da livet i Stepford begynder at virke lidt for perfekt, beslutter Joanna og hendes nye veninde sig for at undersøge den mystiske sammensværgelse mellem byens ægtemænd. Er byens kvinder lykkelige hjemmegående, eller ligger der en mere uhyggelig hemmelighed bag de tilsyneladende perfekte Stepford-husmødre?
Oliver er en lille sød, forældreløs killing, som leder efter et kærligt hjem. efter en regnvåd, voldsom og ensom nat møder han rigmandsdatteren Jenny - hun betages af ham og ønsker at adoptere den lille killing. Alt går vel, lige indtil Oliver kidnappes af Fagin og hans bande af gadehunde - de falder dog hurtigt for Olivers charme og gør imidlertid en stor indsats for at Jenny & Oliver bliver genforenet.
En dag er der en mystisk mand, der giver Jimmy nogle magiske krokodilletunger, og så tager begivenhederne fart. På et ellers ufrugtbart træ gror der pludselig en fersken, som snart har gigantiske proportioner, og da Jimmy kravler ind i den, forvandles han til et insekt, møder en samling andre kryb, og sammen begiver de sig ud på en magisk og spændende eventyrrejse. Stemmerne i filmen er indtalt af en lang række kendte skuespillere, blandt andre Richard Dreyfuss, Susan Sarandon, Simon Callow og Jane Leeves. Randy Newmans dejlige musik bidrager også til at gøre denne klassiske historie til herlig underholdning for hele familien.
Velkommen til fremtiden. Biologisk krigsførelse har gjort et voldsomt indhug i livet på Jorden. Los Angeles er en forblæst spøgelsesby, hvor Robert Neville i sin bil kører op og ned ad solbeskinnede gader i sin søgen efter forsyninger. Og sørger for at komme i skjul inden solnedgang, hvor de andre "indbyggere" kommer frem. Han bliver også en mand med en mission, da han møder Lisa, endnu en uinficeret overlevende - og bliver værge for nogle raske børn, der udgør menneskehedens sidste håb.