En ung mand og hans kone, der kommer fra forskellige sociale lag, forsøger at definere deres egen version af lykken, mens de begge længes efter at lægge fortiden bag sig.

I dette satiriske teaterstykke rejser en velhavende forretningsmand fra Kuwait til London for at besøge sin nevø og møder en række excentriske personligheder.

Som ung, idealistisk britisk officer under Første Verdenskrig får T.E. Lawrence ordre på at rejse ind i ørkenen og tage kontakt til den arabiske stammeleder prins Feisal, som er briternes allierede. Snart bliver den gådefulde Lawrence en central figur i arabernes oprør mod den tyrkiske besættelsesmagt, og hans mod og dygtige lederskab gør ham til en nærmest legendarisk skikkelse.

Efter at have begået vold mod politiet havner den 19-årige fransk-arabiske El Djebena seks år i fængsel med hærdede kriminelle. Han bruger kræfter på at forbedre sine boglige færdigheder, samtidig med at han hurtigt lærer at begå sig. Da han løser en barsk opgave for en korsikansk bandeleder, vinder han stor anerkendelse og får selvtillid. Men El Djebenas nye position er ikke uden problemer

En højt uddannet mand fra Bagdad, Ibn Fahdlan, bliver landsforvist efter en kærlighedsaffære med en af sultanens elskerinder. Da hans karavane forlader Bagdad, støder de ind i en flok nordiske krigere, som har slået lejr. Under middagen bliver Ibn ven med de glade krigere. Samtidig ankommer et kongeligt sendebud fra Norden, som beretter om en mystisk fjende, der hærger deres land. Det er væsener, der dukker op i nattens tåger, fortærer alt levende på sin vej og er så gruopvækkende, at man ikke tør tale højt om dem. Kongens sendebud beder krigerne vende tilbage for at redde landet. Men de tvivler på sendebuddets historie og spørger derfor en gammel spåkone til råds. Hun bekræfter historien, men fortæller også at krigerne vil mislykkedes, hvis de ikke udvider den tolv mand store flok med en 13. kriger, der skal være en mørk mand, som ikke er fra nord.

I "Arn - Riget ved vejens ende" sendes Arn på en sidste drabelig mission i ørkenen mod den saracenske hærfører Saladin, før han kan vende hjem til sit eget land - og endelig gifte sig med Cecilia og stifte en familie. Sammen vil de gøre hvad som helst for at sikre en stabil fremtid sammen - og Arn må kæmpe en ulige kamp mod den truende danske hær, for at skabe fred i sit eget land.

Om den 13 årige Jasira's sexuelle debut i starten af 90'erne i USA. Samtidig som landet forbereder sin første krig mod Saddam Hussein, Gulf-krigen, bliver Jasira's mor jaloux på den interesse, som kæresten viser datteren, så hun bliver sendt til sin libanesiske far i Texas. Jasira trives ikke med faderens strikte og modsigelsesfulde regler, og på grund af manglende evne til at håndtere sin ensomhed og krop søger hun opmærksomhed alle de steder hun kan, hvilket den halvgamle nabo Mr. Vuoso udnytter.