Det er en stor dag på Kongesletten da løveungen Simba bliver født. En dag skal han overtage sin fars, Mufasas trone, og være „Løvernes konge“! Alle jubler undtagen Scar, Mufasas lumske bror, som gerne selv vil overtage tronen. Tiden går og den nysgerrige Simba skal først lære at tage det ansvar, som følger med når man ska være konge. Han følger sin far, får kloge råd af bavianen Rafiki og leger med kammeraten Nala. Men en dag sker det, der ikke må ske. Mufasa er pludselig væk - og inden nogen ved af det, har Scar overtaget tronen! Simba tvinges til at flygte og langt borte fra sin familie møder han Timon og Pumba, som straks bliver hans nye venner. Men en dag vender Simba tilbage til Kongesletten for at genindtage sin plads som den rigtige løvekonge...

De tre kække venner Jay, Dewey og Phil drømmer om at score en af de lækre brudepiger til kammeraten Scotts bryllup. Jay vædder med de andre om at han vil gennemføre sit første one night stand i forbindelse med brylluppet, mens Dewey sætter sin monsterdyre Thunderbird-bil på spil for at bevise, at han kan holde fingrene fra fadet i en hel weekend! For at skabe opmærksomhed om Phil, der normal er en fiasko hos pigerne, introducerer de ham som berømt undertøjsmodel.

Jay Wheeler (Scott Speedman) er det sorte får i en velhavende familie. Han er imidlertid meget opsat på at vise, at han endelig har fået styr på sit liv. Da han møder den smukke Daisy (Evan Rachel Wood), som er patient på et psykiatrisk hospital og har levet i isolation hele sit liv, tager han hende med hjem til familien. Med sin ægte charme og naive væsen gør hun indtryk på alle, også på Jay, og snart er der optræk til en kærlighed, som ret beset er problematisk.

Filmen foregår i et depressions-ramt London 20 år efter klassikeren Mary Poppins. Barnepigen kommer på besøg igen hos familien Banks, og nu er børnene Jane og Michael blevet voksne.

På vej hjem fra jagt, kører familien Henderson ind i hvad der, til deres store overraskelse, viser sig at være en Bigfoot. I den tro at han er død tager de ham med hjem, men han liver i den grad up. Og langt fra at være et farligt monster, så er han ret så venlig, og bliver snart en del af familien.

I slutningen af 1960’erne fik Vinnie og Suzette tilnavnet The Banger Sisters på grund af deres mere end kærlige omgang med alt, hvad der kunne krybe og gå af rockstjerner. To årtier senere har Vinnie skiftet navn til Lavinia og lever et respektabelt middelklasseliv, mens Suzette er stadigvæk til fest og ballade. Da Suzettes verden bryder sammen, opsøger hun sin gamle veninde for at søge hjælp. Det bliver begyndelsen til genforeningen af The Banger Sisters.

Kan dine lattermuskler klare endnu en omgang Scary Movie? Lige som du troede det var sikkert, at begynde at se film igen… så viser Scary Movie 4 sit grimme ansigt, og giver os en skrupskør, uklippet og ucensureret version, der aldrig har været vist i biograferne. I denne fjerde og sidste del af den hæmningsløse trilogi, går det løs med stjerner som Anna Faris (Scary Movie 1, 2 & 3, Lost In Translation), Regina Hall (Scary Movie 1, 2 & 3) og Craig Bierko (Cinderella Man) i hovedrollerne, samt fantastiske gæstespil af Carmen Electra, Michael Madsen og Leslie Nielsen. Men The Grudge er ikke stærk nok, The Village er ikke sikker nok, og Saw er ikke skarp nok, til at undgå endnu en latterkrampe i det gode gys’ navn i Scary Movie 4!