‘Love & Mercy’ er den klassiske fortælling om den plagede skabersjæl. Beach Boys-frontmanden Brian Wilson var den kreative drivkraft bag popmesterværket Pet Sounds fra 1966, men kort efter pladens udgivelse tabte han kampen til sig selv og røg ud i et langvarigt stofmisbrug. I de sene 80’ere fik han dog has på misbruget og lancerede en solokarriere. Det er intet under, at Wilson får en biopic med ’Love & Mercy’, da historien om det musikalske geni har alle ingredienserne til et inspirerende larger than life-portræt: Den overvældende succes, den personlige deroute, det rørende comeback.

Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.

Efter at have været vidne til en bizar, traumatisk hændelse, der involverede en patient, har Dr. Rose Cotter oplever skræmmende begivenheder, som hun ikke kan forklare. Da en overvældende rædsel begynder at overtage hendes liv, må Rose konfrontere sin foruroligende fortid for at overleve og undslippe sin rædselsvækkende nye virkelighed.

Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.

Et brutalt knivdrab på et ægtepar ryster en lille by i USA. De to eneste mulige vidner er parrets 18-årige datter og deres 9-årige søn. Problemet er blot, at datteren har fået hukommelsestab, og sønnen er autistisk – hvilket gør det umuligt at få kontakt med ham. Derfor tilkaldes den tidligere børnepsykolog Jack Rainer (Richard Dreyfuss). Han er den eneste, der kan komme i kontakt med den autistiske dreng - og dermed den eneste, der kan få ham til at huske den skæbnesvangre mordnat – men flere i den lille by ønsker ikke, at han får hukommelsen tilbage, end ikke politiet. Ud over Richard Dreyfuss fra (Always og Øjne i Natten) spilles hovedrollerne af John Lithgow fra Cliffhanger og Pelikan Notatet, Linda Hamilton fra Terminator og J.T. Walsh fra Et spørgsmål om Ære og Klienten.