Da den kendte professor John Oldman (David Lee Smith) holder afskedsfest for sine kolleger i en hytte langt ude i skoven, fortæller han dem, at han i virkeligheden er et udødeligt væsen, som har vandret på jorden i over 14.000 år. Den er svær at sluge for de tilstedeværende videnskabsmænd, som beslutter sig til at finde ud af, om Oldman taler sandt eller blot er blevet skør. Jerome Bixby har skrevet manuskriptet, som han fuldførte på sit dødsleje.

Samanthas 16 års fødselsdag udarter sig til en af hendes livs mest kaotiske dage. Hendes familie er så opslugt af storesøsterens nært forestående bryllup, at de glemmer Sam. Et par ulidelige bedsteforældre og en liderlig udvekslingsstudent bidrager til forvirringen. Endelig prøver Sams nørdede ven at komme i trusserne på hende, mens drømmefyren, Jake, ad omveje opdager, at Sam gemmer sin mødom til ham ...

Filmproducent og instruktør John Ford demonstrerer endnu engang sin uovertrufne evne til at frembringe vilde, romantiske komedier i denne handlingsmættede John Wayne-klassiker. Livet på en stillehavsø er noget nær perfekt for de to kammerater, der tidligere har været i flåden sammen. De tilbringer det meste af deres tid i Donovan's Reef, den lokale saloon, hvor de slås og laver ballade - og det lykkes dem næsten at holde den tropiske enformighed fra livet. Men pludselig forstyrres freden, da en vis Elizabeth Allen fra Boston dukker op - hun er ude for at lede efter sin far.

To piger skal til koncert i byen men bliver kidnappet af en bande af lede typer, der voldtager og dræber dem begge. Efterfølgende søger misdæderne intetanende tilflugt i et hus, der tilhører den ene piges forældre. Da forældrene finder ud af den forfærdelige sammenhæng, sætter de sig for at hævne sig på de allermest modbydelige og smertefulde måder.