En general fra de japanske besættelsesstyrker udfordrer kinesiske mænd til dueller for at bevise japanernes overlegenhed, men IP Man nægter at kæmpe.

Tidligere politibetjent Joong-ho er blevet fyret og ernærer sig nu på den anden side af loven som alfons. Problemerne hober sig op for ham, efter at nogle af hans piger er stukket af uden at betale deres gæld. Under sin søgen efter dem lægger han mærke til, at alle besøgte den samme kunde, inden de forsvandt. Joong-ho aner uråd og begynder at snuse rundt. Dette bliver optakten til en intensiv, blodig og skræmmende jagt. The Chaser er en knivskarp thriller, som har fået ros af både kritikere og publikum. Filmen er baseret på virkelige hændelser. Mellem 2003 og 2004 blev enogtyve personer myrdet af den ukendte Yoo Young-Chul, ofrene var først og fremmest prostituerede og massagepiger.

Jacques Mesrine døde i en regn af kugler tilbage i 1979, men i dag – 30 år senere – lever legenden stadig: Om manden, der viede sit liv til kvinder, våben, bankrøverier og berømmelse. Som designede sit liv efter de gangster-film, han så i biografen. Og som fra Frankrig, igennem Europa, til Canada og i USA var bedre kendt som Public Enemy no. 1.

En gangsterchef i London søger at drage den amerikanske mafia ind i et samarbejde. For at undersøge forholdene sendes en mafiamand til London, hvor så helvede bryder løs.

I en neonglitrende storby præget af voldelige ungdomsbander bortføres rockstjernen Ellen Aim af motorcykelbøllen Raven og hans håndgangne mænd. Men Ellens manager vil have sin guldfugl tilbage, så han hyrer Ellens ekskæreste Tom Cody og hans hårdkogte veninde McCoy til at vriste Ellen fri af Ravens klør. Cody og McCoy er vant til at slå fra sig, men kan de hamle op med Raven og hans brutale håndlangere?

Nils (Stellan Skarsgård) kører sneplov i de norske fjelde og er netop blevet valgt som "Årets mand", da han får at vide, at hans søn er død af en overdosis. Overbevist om at dette er løgn og dække for noget ganske andet, beslutter han sig for at finde sandheden og tage hævn. Iskold hævn. Og (hit)listen viser sig at være lang. Meget lang. Hans hævntogt sætter fut i et igangværende narkoopgør mellem to grupperinger med Greven (Pål Sverre Hagen) på den ene side og den serbiske mafioso Papa (Bruno Ganz) på den anden. Begge tror, at modparten er skyldig i den pludselige og fortløbende reduktion af levende bandemedlemmer og sætter alt ind på at komme hinanden til livs. Imens fortsætter Nils med at se rødt på sin dødbringende mission og han har heldet på sin side.

Dette eventyr foregår i de glade 70'ere, hvor Bruce Wayne træner hos en mester-sensei. Her smedes Bruce sammen med andre elite-elever i kampkunstens ild. Disse livslange bånd vil komme på prøve, da en dødbringende trussel rejser sig fra deres fortid. Det kommer til at kræve en samlet indsats fra Batman og de verdenskendte kampkunstnere Richard Dragon, Ben Turner og Lady Shiva at besejre uhyrerne fra denne verden og den hinsides!

Chuck Norris spiller en Texas Ranger, der til trods for sine enestående resultater, har problemer med politiledelsen på grund af sine metoder. McQuade suspenderes i en sag, hvor han har holdt et vidne fanget og forhørt personen hjemme hos sig selv. Men en FBI-agent, der er sat på sagen, ønsker ikke at give afkald på hans ekspertise og inddrager ham atter i affæren. Det kulminerer i et ulovligt raid i Mexico.

Jieho Lees debutfilm er delt op i fire historier, der er baseret på et gammelt kinesisk ordsprog om livets grundlæggende følelser. En forretningsmand (Forest Whitaker) sætter sit liv ind som væddemål på travbanen. Brendan Fraser spiller en fyr, der kan se ind i fremtiden. Sarah Michelle Gellar er en popstjerne, hvis kontrakt sælges til en gangster. Og Kevin Bacon er en læge, som desperat prøver at redde sin elskede, der er blevet bidt af en slange.

The Rocket Thief, Zieng – en Robin Hoodagtig type, der blev oplært til at stjæle, da hans forældre blev brutalt myrdet af en tatoveret tyran. Nu er han på hævntogt i 1920’ernes Thailandske landskab og nedkæmper alle de forbrydere, han støder på, i håbet om at det er den tatoverede morder. Zieng kaster sig frygtløs ud i alle drabelige kampe med alt lige fra skalleknusende slag til raketaffyrende angreb.

Agent 83 (Hailee Steinfeld) er vokset op som en del af en hemmelig organisation, der træner piger til at være hemmelige agenter, fra de er helt små. Nu kan hun slå en mand ihjel med sin lillefinger, men i virkeligheden drømmer hun bare om at leve en helt almindelig teenagetilværelse med fester, selfies og måske lidt kærlighed. En mulighed viser sig efter en farlig mission, hvor hendes chef Hardman (Samuel L. Jackson) tror, at hun dør. Agent 83 benytter chancen til at påtage sig en ny identitet. Hun bliver den helt almindelige pige Megan Walsh, der går i en helt almindelige high school. Men dén mission skal vise sig at blive Agent 83's hidtil sværeste opgave!

Ondsindede håndlangere fra den allerdybeste og mørkeste underverden slår kriminalbetjent Max Paynes familie ihjel, da han forsøger at opklare en stribe mord i New York. Det får den kompromisløse strømer til at indlede en efterforskning, hvor ingen midler er for drastiske i jagten på morderne og deres bagmænd.

Filmen handler om en gruppe lejemordere, der bliver gradvist mere irriterede på Gunther, som er verdens bedste inden for deres felt. De forsøger derfor at komme ham til livs, hvilket ikke er let, da han altid synes at være et skridt foran.