Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.
I Vitelloni er en af Federico Fellinis mindre kendte film, som dog indeholder mester-instruktørens sædvanlige sans for skarp observation af menneskelige skæbner. Filmen er et karakterstudie af fem unge mænd, som holder til i en lille, isoleret by ved Adriaterhavet. Deres utilfredshed og rastløshed fører dem ud i forskellige aktiviteter, der ikke alle er lige beundringsværdige. Godfather-kompo-nisten Nino Rota har skrevet filmens enkle og udtryksfulde musik.
Efter at have stjålet en bil og impuls-dræbt en motorcykelbetjent, er Michael eftersøgt at politiet. Med sin amerikanske kæreste planlægger han at flygte til Italien, mens nettet strammes omkring ham.
I slutningen af det 19. århundrede ankommer to svenske emigranter, Lasse Karlsson og hans søn Pelle, til den danske ø Bornholm i håb om at finde arbejde på en gård og spare penge nok op til at rejse til USA.
For de utilpassede teenagere Hunter og Kevin er der kun én vej til succes: At hellige sig fuldt ud til metal. At vinde Battle of the Bands. At blive tilbedt som guder.
Ronjas liv får en fantastisk begyndelse. Da Ronja kommer til verden tordner det stygt over fjeld og skov, og røverhøvdingen Mattis er vild af glæde! Nu er Mattis-slægten sikret, og en kommende ny røverhøvding er født. Tror Mattis. For samme nat bliver der født endnu en røverhøvding.
Da ulvehunden White Fang finder sin ejer dræbt i baghold, farer han straks af sted for at tage hævn. Vejen fører ham til en nærlingende by, hvor han bliver genforenet med sin ejers bortkomne søn, Kim. I mellemtiden har morderne fundet ud af at Kim´s far ejede en indbringende guldmine, og de kidnapper Kim. Kan White Fang redde Kim ?
Los Angeles, år 2001. Tom Tom har boet længe på det tarvelige "Million Dollar Hotel" i byens fattigste og farligste område. Han har forelsket sig i en af hotellets andre gæster, den gådefulde Eloise. Deres forsøg på at nærme sig hinanden bliver afbrudt, da FBI-agenten Skinner dukker op. Izzy, en stofmisbruger, er blevet fundet død uden for hotellet. Sprang han selv ned fra taget, eller blev han skubbet? Snart er alle hotellets gæster under mistanke.