Det er tidligt i det 20. århundrede, og to unge Cambridge-studerende, Clive og Maurice, forelsker sig i hinanden. Clive indser, at det ikke vil fungere, hvis ikke han vil tabe al anseelse i sine sociale kredse, og afslutter forholdet for at gifte sig og stifte familie. Man da Maurice kommer for at bo hos Clive og hans kone, blusser dramaet op, fordi Maurice finder ny kærlighed i skovfogedens favn. Maurice er et klassisk James Ivory-drama.

Småforbryderne Rico og hans ven Joe tager til Chicago for at få gang i deres karrierer. Rico vil være en stor kanon indenfor underverdenen, mens Joe vil prøve lykken som professionel danser. Rico bliver en del af mafialederen Sam Vettoris slæng og stiger hurtigt i graderne. Rico er ambitiøs og er villig til at gå langt for at komme helt til tops. Til gengæld vil Joe gerne lægge sine fortid bag sig, men det passer ikke ind i Ricos planer.

Med Union Jack stolt vajende i vinden stævner HMS Torrin ud for at tage i krig. Om bord er hundredvis af mænd med det samme anonyme ansigt, som alle andre soldater, man ser på afstand. Men kameraet sniger sig tættere på, og vi finder ud af, at de er rigtige mennesker. Vi følger bl.a. kaptajnen (Noel Coward) og den skræmte sømand, der forlader sin stilling midt i en kamp (Richard Attenborough). Under et angreb ud for Kreta sker det, som alle frygter - skibet bliver ramt og synker med de fleste om bord.

John Dillinger røver banker i 1930'ernes USA, og hans dristige bedrifter gør ham til lidt af en folkehelt. Men måske lever Dillinger på lånt tid, for FBI-manden Melvin Purvis er fast besluttet på at få ram på den berygtede bankrøver og hans bande.

København, Danmark. Mens den unge Ida er forsvundet, bliver Sander afhørt af to mænd i en tom lejlighed.