Betjent John Hobbes sender seriemorderen Edgar Reese bag tremmer inden han havner i den elektriske stol. Nogen tid efter begynder en ny morder at bruge præcis de samme metoder som Reese. Hobbes sætter sig for at afsløre den nye morder, og i processen bevæger han sig stadig længere ind i det okkulte. Så langt ind at han til sidst begynder at tvivle på virkeligheden og sig selv.
Jerry Fletcher er en paranoid taxichauffør i New York. Han har masser af teorier om mulige regeringsstyrede sammensværgelser. Han skriver sine teorier i et nyhedsbrev, som han præsenterer for juristen Alice Sutton. Men en dag viser en af hans vanvittige teorier sig at holde stik - men hvilken? Og pludselig er både Alice og Jerry på vild flugt!
Retsmedicinsk psykolog Alex Cross rejser til North Carolina og slår sig sammen med det flygtede kidnapnings offer Kate McTiernan for at jage "Casanova", en seriemorder, der bortfører viljestærke kvinder og tvinger dem til at underkaste sig hans krav. Sporet fører til Los Angeles, hvor duoen opdager, at psykopaten måske ikke arbejder alene.
Året er 1948 og Los Angeles præges af et voldsomt opsving. Men Easy Rawlins, en sort krigsveteran fra 2. verdenskrig har kendt bedre tider. Han er lige blevet fyret, og på grund af sin stramme økonomi, er han ikke sen til at sige ja, da han på en bar bliver tilbudt hvervet at opspore den mystiske hvide kvinde, Daphne Monet. Daphne skjuler sig efter sigende i de sorte kvarterer i Los Angeles, problemet er, at hun har en svaghed for sorte mænd. Det er Daphnes forlovede, Todd Carter, som eftersøger hende. Todd Carter er spidskandidat til borgmesterposten i Los Angeles.
Den småkorrupte politimand Rick får til opgave at passe på USA's forsvarsminister til et boksestævne. Da ministeren bliver skudt er der pludselig 14.000 mistænkte, og så er fanden løs i Laksegade.
I en nær fremtid er DNA-kloning en almindelig del af hverdagen. Man kloner fødevarer og kæledyr i et væk, men loven forbyder koloning af mennesker. Efter en ulykke med sin helikopter og efterfølgende hospitalsophold finder Adam Gibson imidlertid ud af, at han er blevet klonet og erstattet. Han får nu travlt med at finde forbryderen bag kloningen og kæmpe for at få sit gamle liv tilbage fra sin dobbeltgænger.
I New Orleans begår tre små-forbrydere et bankrøveri og stikker af med politiet i hælene. Da den ene af dem er alvorligt såret, søger de tilflugt på en bar og tager kunderne og personalet som gidsler. Nu er gode råd dyre. Politiet planlægger et angreb på baren, mens de tre forbrydere til gengæld overvejer, hvordan de skal slippe væk. Undervejs viser det sig, at trekløveret ikke er de eneste forbrydere på baren.
Cradle Bay er en by, der dyrker det perfekte. Da Steve flytter til byen og skal starte på gymnasiet, har han store problemer med at passe ind. Der er noget gustent over skolens perfekte gruppe Blue Ribbons, så han vælger i stedet venner som outsiderne Gavin og Rachel. Snart går det op for dem, at den perfekte idyl ikke er tilfældig.
En mor er næsten ovre mordet på hendes datter fem år tidligere. Men en dag hører hun en stemme i telefonen sige: "Mor, det er mig. Kom og hent mig". Med hjælp fra en betjent og en journalist begynder en desperat jagt på den uhyggelige sandhed.
Da tre krigsveteraner vender tilbage til USA efter Vietnamkrigen, bringer de en virus med sig, som forvandler mennesker til kødhungrende kannibaler.
Tre universitetsstuderende fra New York rejser til en afsides del af Amazonas for at finde sandheden om kannibalisme blandt de lokale stammer. De løber på et par sadistiske narko-handlere, der begge er eftersøgt for mord, og som derfor gemmer sig i junglen, mens de udnytter de indfødte til at høste coca og grave efter smaragder. Da forbryderne mishandler og myrder nogle indfødte, bliver de alle udsat for grusom tortur og må lide en voldsom død, når kannibalerne straffer de indtrængende efter jungleloven...