De to fraskilte mænd der beslutter at dele en lejlighed i New York. Den pertentlige og umådeligt kræsne Felix. Han beviser at renlighed og vanvid bor dør om dør. Og Oscar som kan ødelægge et ryddeligt rum med en tornados fart og grundighed.

Da Guy siger ja til at spille trommer i det lokale rock-band The Wonders, havde han ikke drømt om det spektakulære og vanvittige eventyr han bliver kastet ud i. Næppe har chefen for Play-tone Records skrevet kontrakt med bandet, før raket-turen mod berømmelsen og stjernerne starter. The Wonders stryger ind på toppen af hitlisterne med deres sang That Thing You Do.

Minnesota, 1967. Den handlesvage, jødiske akademiker Larry bliver klemt fra alle sider. Konen har fundet en anden og mere mandig mand. Teenagesønnen rapser penge til pot, mens datteren plager om en skønhedsoperation. Naboen gør indhug i græsplænen, og endelig afpresses Larry af en af sine elever. Desperat søger han efter svar, men rabbierne har kun flade floskler på lager.

Brødrene Accio og Manrico vokser i 1960'erne og 70'erne op i en lille italiensk by. Accio er den letantændelige og opfarende uromager, som ustandselig skændes med forældrene, mens Manrico er den karismatiske og charmerende, som alle elsker. Men under det velpudsede ydre er han præcis lige så farlig som Accio.

Til Key West 1962 - midt under Cuba-missilkrisen - ankommer B-filminstruktøren Lawrence Woolsey med sit nyeste monster-makværk, 'Mant', under armen. Forevisningen er peppet op med effektfulde gimmicks, såsom simulerede jordskælv og små elektriske stød i biografsæderne. Men da teknikken kokser på premiereaftenen, går publikum i panik i den tro, at russerne har angrebet, og atombomben er faldet!

Flowerpower-æraen kulminerede i 1969 med rockfestivalen Woodstock, hvor en million amerikanere valfartede til en mark uden for New York City for at smide tøjet, droppe syre og nyde den sidste rest af uskyld inden 70'ernes nedtur. Den pæne, unge Elliot Tiber drages ind i planlægningen, da hans forældres motel omdannes til hippie-hovedkvarter. Oplevelsen bliver et skælsættende vendepunkt i hans liv.

I Min store græske tur forsøger den græsk/amerikanske rejseguide Georgia (Nia Vardalos) at få en busfuld af skøre turister til at interessere sig for den græske historie, hvilket viser sig at være noget af en udfordring. Georgia har svært ved at få de mange forskellige personligheder og kulturer til at fungere sammen. Det lykkes imidlertid én at turisterne, at få Georgia til at se tingene fra den humoristiske side – og at finde kærligheden.

Dr. Hunter S. Thompson, er en journalist, der rasende prøver at afslutte en historie om hans tidligere advokat og ven, Carl Lazlo. Thompson tænker tilbage til en række bedrifter, der involverer forfatteren og hans advokat. I 1968 kæmper Lazlo for at stoppe en gruppe unge fra at modtage hårde fængselsstraffe for besiddelse af marihuana. Han overbeviser Thompson om at skrive en artikel om det til Blast Magazine. Historien om retssagen er en sensation, men Thompson hører først fra Lazlo fire år senere, da Thompson er på opgave. Hvor han dækker Super Bowl VI i Los Angeles. Lazlo møder op på Thompsons hotel og overbeviser ham om at opgive Super Bowl -historien og slutte sig til hans frihedskæmpere. Thompsons berømmelse fortsætter. Han er et hit på college forelæsningsbanen og dækker præsidentvalgkampen i 1972.

Billy laver ged i den og mister sit job som helikopterpilot. Det forhindrer imidlertid ikke CIA i at rekruttere ham til Air America, der flyver med smuglervare og andet godt i Laos under Vietnamkrigen. Her bliver Billy teamet op med den bindegale pilot Gene, der hellere tager en chance for meget end en for lidt. Det bliver selvfølgelig ikke ved med at gå godt.

Tiden er 2. verdenskrig, stedet en græsk ø under tysk belejring. En gruppe krigsfanger drømmer om at slippe ud af nazisternes kløer - og om at få fingre i den guldformue, som hårdnakkede rygter vil vide er skjult på øen.