Thelma og Louise er godt trætte af deres mænd, og nu er det slut med at blive taget for givet. Så de to kvinder beslutter sig for at tage på en rask lille pigeweekend, som dog ikke går helt som forventet. De møder en mand, der ikke respekterer en kvindes nej, og så er de på flugt fra politiet.
En enlig mor og hendes to sønner flytter til en træt lille by i Californien, men under overfladen er intet som det ser ud til. Byen er fyldt med rockere og vampyrer, og de to drenge bliver trukket ind i en verden man ikke slipper fri fra.
Tre unge veninder møder på en heftig bytur den mystiske Stuntman Mike. Han tilbyder en af deres veninder et lift i sin potente Dodge Challenger. Hun siger ja tak. Det skulle hun ikke have gjort! En hyldest til 1970'ernes spekulationsfilm af Quentin Tarantino.
Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.
Angelina Jolie spiller enken Marianne Pearl, hvis bog filmen bygger på. A Mighty Heart er baseret på Marianne Pearls erindringer om sin desperate kamp for at finde sin mand, før det var for sent. Han var Wall Street Journal journalisten Danny Pearl, der befandt sig i Karachi, hvor han blev kidnappet og halshugget af ekstremister. Filmen handler om hans bevæggrunde for at befinde sig i Karachi i Pakistan, om hans bortførelse og om Marianne Pearls intense bestræbelse på at finde ham i ugerne efter hans forsvinden og hans endelige død.
Naivt par(Modine og Griffith) i nyrenoveret hus i San Francisco udlejer til en fremmed (Keaton) og de kommer de til at fortryde: Han har en plan der kan få dem smidt ud og ham i besiddelse af huset, idet han kender lejeloven ud og ind Og så er han ubehagelig som bare fanden. Parret må sande, at når først Fanden har fået foden indenfor, så kan man godt glemme alt om at få ham ud igen! En rigtig neglebider af et psykologisk drama med en diabolsk Michael Keaton som lejeren fra helvede.
Virginia, USA. Avis journalisten John Klein mister sin kone i en trafikulykke, men inden hun dør, når hun at tegne en skabning, der ligner en natsværmer, som ramte bilens forrude. Klein beslutter sig for at efterforske sagen og bliver hurtigt involveret i en række sælsomme hændelser.
Forskeren Dr. Henry Jekyll er så vindtør, at hans smukke kone Kitty (Dawn Addams) har kastet sig over en af Jekylls bekendte, Paul Allen, som tilmed skylder doktoren penge. Tilbage i laboratoriet afprøver Jekyll sin seneste mikstur, der forvandler ham til den selvsikre playboy Edward Hyde. I Hydes skikkelse kan Jekyll slippe sin mørke side løs og tage en grum hævn over sin utro hustru og sin svigefulde ven.
Lænket til en døende politimand skylles lejemorderen Frank Carden ned af floden og lige i armene på Ray Keene, der er på vandretur med sin rebelske teenagesøn. Ray kender skovene godt og har aldrig sagt nej til en udfordring. Nu sætter han alt ind på at få afleveret Carden til politiet, men Cardens mænd er lige i hælene på den umage trio.
Kunstanmelderen James ender i seng med den forføreriske Berenice. Parret rejser til kunstsamleren Cassidys hus ved Como-søen. Cassidy har en usædvanlig forespørgsel: James og Berenice skal stjæle et maleri fra den legendariske maler Debney's atelier. Men snart begynder parret at indse, at intet ved Debney eller deres mission er, som det ser ud til.